Se kendis-pusheren i Jokerens musikvideo

Den dræbte kendis-pusher havde tætte bånd til det danske rap-miljø og medvirkede blandt andet i en musikvideo med Jokeren

  • Andreas Dybdahl samarbejdede med Jokeren og medvirkede blandt andet i musikvideoen til sangen 'Godt Taget' fra 2008. (Billede fra videoen)
Andreas Dybdahl samarbejdede med Jokeren og medvirkede blandt andet i musikvideoen til sangen 'Godt Taget' fra 2008. (Billede fra videoen)


Se også: Rappere om likvideret pusher: En sorgens dag

Andreas Dybdahl var et kendt navn i den del af den kriminelle underverden, hvor handel med stoffer var en helt naturlig ting, men det var ikke kun blandt de lyssky typer, han havde et kendt ansigt.

I 2008 optrådte han i rapperen ’Jokeren’s musikvideo ’Godt Taget’ sammen med en lang række kendte danskere, blandt andre forfatteren Hanne-Vibeke Holst, den tidligere FCK-direktør Flemming Østergaard og finansmanden Klaus Riskær.

Se musikvideoen HER. Andreas Dybdahls korte gæsteoptræden indtræffer tre minutter og 42 sekunder inde i videoen.

Sorgens dag
Andreas Dybdahls medvirken i videoen hang sammen med hans nære venskab med ’Jokeren’, og på Twitter kunne man i går læse, at rapperen L.O.C også begræd tabet af 36-årige Dybdahl.

’I dag er i sandhed en sorgens dag. Hvil i fred Andreas’, skrev rapperen og dommeren fra sangprogrammet ’Voice’ på TV2 med henvisning til drabet.



Ifølge kilder i det Københavnske nattelivsmiljø var det sikkert, at når Andreas var i nærheden, var der kokain i nærheden. Enkelte fortæller om veritable ’cokefester’, når han var en del af selskabet.

Det forkerte selskab
Om det var kokainen eller hans vindende væsen, der gjorde ham kendt med de kendte vides ikke, men hans profil på Facebook afslører venskaber med en lang række kendte danskere og mediepersonligheder. Listen tæller blandt andre kunstneren Kristian von Hornsleth, sangeren Burhan G, stripperen Kira Eggers og modellen Stine Kronborg.

Men der var også en anden side af den nu dræbte. Kilder tæt på Andreas Dybdahls familie fortæller, hvordan Næstved-fyren var tæt knyttet til sin mor, sin stedfar og sine tre mindre brødre. En knægt af gode kår, der bare endte i det forkerte selskab, lyder beskrivelsen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Imperial State Electric: 'All Through the Night'
  2. Wilco: 'Schmilco'
  3. The Mavericks: 'The House I Live In'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Diverse: 'Day of the Dead'
  2. Psychic Ills: 'Inner Journey Out'
  3. Trentemøller: 'River in Me'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Avalanches: 'Wildflower'
  2. Stephen Steinbrink: 'Anagrams'
  3. Nice as Fuck: 'Nice as Fuck'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen