DK MusikNYT

Simon Jul springer ud som sanger

Han har altid spillet musik, men det er først nu, at han offentligt fører sig frem som sanger og musiker

  • Simon Jul - komikeren udgiver album mandag 3. december. (Foto: Polfoto/Kim Nielsen)
Simon Jul - komikeren udgiver album mandag 3. december. (Foto: Polfoto/Kim Nielsen)

Man kender ham nok bedst som komikere og tv-stjerne. Men Simon Jul har mange andre skjulte talenter. Og nu er han klar til at afsløre et af sit allerkæreste med udgivelsen af sit debutalbum '35'.

- Jeg er nervøs. Men jeg har det også virkelig godt med det. Jeg er rigtig glad for pladen, siger han til Ritzau.

- Det er en blandet landhandel. Men det er først og fremmest god, gammeldags rock ’n roll med elguitar, trommer og bas - blandet godt med et syret tekstunivers, tilføjer han.

Det 35-årige multitalent fortæller, at han har spillet musik, siden han var helt lille, og at det egentlig aldrig har været en hemmelighed, at han har et godt forhold til sin guitar.

Men det er opmuntring fra andre, der har givet ham mod til at tage skridtet videre og få sin musik udgivet.

Læs også:

Se også: Simon Jul: Nordkoreanere tvunget til at sørge

- Mange gode mennesker omkring mig, som selv er musikere, sagde: 'Hallo, du skal da udgive det der'. Og jeg var først lidt i tvivl og lidt nervøs, fortæller Jul.

- Men så tænkte jeg: 'Ved du hvad? En gang imellem skal man også gøre noget for sig selv, som, man synes, er hyggeligt'. Og det blev i det her tilfælde at lave en plade og sende den ud, forklarer han.

Så trods usikkerheden, så er Simon Jul nu ude og lege med de musikalske drenge i en helt anden grad end tidligere.

Og det ser da også ud til, at han har fat i den lange ende, hvor musikvideoen til hans første single 'Freak 94' er blevet set over 25.000 gange de to første uger.

Læs også:

Se også: Det Røde Kapel får hård kritik i USA

Dog måles succesen, ifølge hovedpersonen selv, ikke ud fra, hvor mange der vælger at lytte til hans plade.

- Jeg må godt nok indrømme, at den ikke er lavet til anmelderne eller et kæmpe stort publikum. Den er lavet for mig og mine venner - og hvis andre vil hoppe med på den og synes, at det er sjovt og fedt musik, jeg laver, så er det bare optur, siger han.

Jul slår også fast, at hans nyfunden vej ind i musikbranchen ikke betyder, at han giver afkald på det, Danmark kender ham for.

- Musikken er ikke den eneste vej for mig fremover. Det er bare én af vejene, som jeg også gerne vil gå - og nu bliver det offentligt en facet af Simon Jul, forklarer den 35-årige og tilføjer:

- Jeg nedprioriterer overhovedet ikke det, folk ellers kender mig for. Og det vil jeg heller aldrig gøre.

'35' kommer på gaden 3. december, hvor Simon Jul også vil holde releasekoncert i Pumpehuset i København.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. DJ Shadow & Run the Jewels: 'Nobody Speak'
  2. Paul Simon: 'Cool Papa Bell'
  3. Bob Dylan: 'All the Way'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Brian Eno: 'The Ship'
  2. PJ Harvey: 'The Hope Six Demolition Project'
  3. David Bowie: 'Blackstar'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Frankie Cosmos: 'Next Thing'
  2. Tue Track vz PowerSolo: 'The Unreal Zound'
  3. Andrew Bird: 'Are You Serious'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.