Kim Larsen-musik for første gang i reklame

Kim Larsens afviger fra sit berømte princip om ikke at lade sin musik bruge i reklameøjemed

  • Kim Larsen har sagt ja til, at hans musik bruges til at sælge Peter Øvigs hippie-hovedværk.
Kim Larsen har sagt ja til, at hans musik bruges til at sælge Peter Øvigs hippie-hovedværk.

LÆS OGSÅ: Lune Larsen hjem med gonoré

Kim Larsen har hidtil kategorisk afvist at lade sin musik medvirke i reklamefilm, men når det kommer til promoveringen af Blekingegade-forfatteren Peter Øvig Knudsens nye bog 'Hippie', har hashpiben åbenbart fået en anden lyd.

I morgen har en biografreklame for bogen premiere i biografer over hele landet.

Filmen viser glade klip fra den første Thylejr i sommeren 1970, og billederne ledsages af Kim Larsens sang 'De fjorten astronauter' fra hans 1973-album 'Værsgo’'.

Det er første gang, at Kim Larsen har tilladt, at et af numrene fra 'Værsgo'’ må benyttes i en reklamefilm – og på en opsamlingsplade.

Kims sang inkarnerer hippiestemningen
Sangen om de fjorten astronauter, som er landet på en fjern planet indgår nemlig også på dobbelt-cd'en med 40 Hippie-Hits, der er udkommet samtidig med bogen.

- Kim Larsen er min ungdoms store idol, og derfor var jeg temmelig nervøs, da jeg skulle til Odense for at interviewe ham om hans oplevelser i hippietiden, fortæller Peter Øvig Knudsen og fortsætter:

- Men Kim Larsen fortalte åbenhjertigt om at blive smittet med gonorré i Thylejren, efter at Gasolin havde optrådt, og om den første gang, det lykkedes ham at blive skæv ved hjælp af den berygtede ’Congo-pot’. Siden rettede den gamle skolelærer kun stavefejl i mit manuskript. Da jeg for nogle uger siden ringede for at spørge, om vi måtte bruge 'De Fjorten Astronauter' i vores reklamefilm, var der heller ingen problemer. Det gjorde os meget lykkelige, fordi både teksten, melodien og Kim Larsens stemme inkarnerer det bedste af hippiestemningen.

Se reklamefilmen HER

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Randy Newman: 'Dark Matter'
  2. Nine Inch Nails: 'Add Violence'
  3. Sparks: 'Hippopotamus'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Hugo Race & Michelangelo Russo: 'John Lee Hooker's World Today''
  3. Peter Sommer:: 'Bittersød natskygge'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Lightwave Empire: 'I Need You Sundown'
  3. The Drums: 'Abysmal Thoughts'
Mest læste i Musik
Hent flere