Persondata politik

Roskilde-afsløring: Se hvornår Metallica spiller

Ekstra Bladet kan afsløre, hvornår Lars Ulrich og co. spiller op til metal-fest på Orange Scene

  • Lars Ulrich på scenen med Metallica i Horsens i sommeren 2012. (Foto: Anders Brohus)
Lars Ulrich på scenen med Metallica i Horsens i sommeren 2012. (Foto: Anders Brohus)
1 af 1
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Leonard Cohen: 'Popular Problems'
  2. Aphex Twin: 'Syro'
  3. Run the Jewels: 'Oh My Darling Don't Cry'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Trentemøller: 'Lost Reworks'
  2. Robert Plant: 'Lullaby... and the Ceaseless Roar'
  3. Marianne Faithfull: 'Give My Love to London'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Ryan Adams: 'Ryan Adams'
  2. Interpol: 'El Pintor'
  3. Naomi Punk: 'Television Man'
 

Siden Roskilde Festival i 11. time trak en sort kanin op ad hatten og offentliggjorde, at metal-veteranerne i Metallica kom til dyrskuepladsen efter 10 års fravær, har der været spekuleret i, om det ville blive torsdag, fredag, lørdag eller søndag, den Orange teltdug ville blive invaderet af Hetfield, Ulrich, Hammett og Trujillo.

Se også: Metallica spiller på Roskilde

Men nu kan spekulationerne imidlertid stoppe. Kilder hos Roskilde Festival bekræfter nemlig til ekstrabladet.dk, at Metallica er blevet tildelt æren af at skulle rense øregangene på festivalfolket foran Orange Scene lørdag aften.

Hurtigt udsolgt i Horsens
Dermed skulle der være basis for et hurtigt salg af enkeltdags-billetterne til lørdag, og man må formodes at man skal være vaks hos Billetlugen, hvis man skal være sikker på at få sig en billet.

Et eftertragtet topnavn er dog ikke altid garanti for, at endagsbilletterne til den på gældende dag bliver revet væk. Det beviste Bruce Springsteen, da han sidste år gæstede festivalen. Her var det forventet, at endagsbilletterne ville blive udsolgt, hurtigere end man kunne sige Born in the U.S.A., men stormen på billet-salgsstederne lod vente på sig.

Eneste koncert i Europa
Det skal dog siges, at Metallica-koncerten i Fængslet i Horsens sidste år blev udsolgt på rekordtid, så mon ikke der er et par danske rockfans eller to, der står på spring for at se eller gense de tunge metal-drenge, når de tropper op på Roskilde.

Se også: Metallica bringer solidt håndværk til Roskilde

Koncerten forventes desuden at trække fans fra hele Europa til Danmark. Det bliver nemlig den eneste europæiske koncert i den kommende sommer.

- I ved, hvor meget vi elsker sommerferier i Europa, så vi er meget glade for at kunne annoncere, at vi er hovednavn på Roskilde Festival i Danmark. Det er 10 lange år siden, at vi har spillet på denne klassiske festival, og vi kan næsten ikke vente med at komme tilbage, skrev Metallica på deres hjemmeside umiddelbart efter annonceringen.

Metallica er ved at indspille gruppens 12. album, men afbryder indspilningerne for at give Roskilde-gæsterne en unik koncert-oplevelse.

Hjem til Danmark
Det er hele ti år siden, at Metallica sidst gæstede Roskilde Festival, og det var slet ikke planlagt, at bandet skulle til Europa denne sommer.

Sidst Metallica spillede på Roskilde Festival skabte det et veritabelt trafikkaos omkring festivalpladsen, så allerede nu lyder der en opfordring om at tage hjemmefra i god tid.

- Vi lytter naturligvis til vores publikum, og i år har de skreget på et stort navn til at fuldende et ellers fremadskuende og bredt program af højeste kvalitet. Der har været meget få af den type navne på turne, så vi har måttet tænke ud af boksen og er naturligvis ubeskriveligt glade for, at det er lykkedes at overtale Lars Ulrich og co. til at vende 'hjem' til Danmark tidligere end det ellers lå i kortene, skrev musikchef Rikke Øxner i en pressemeddelelse, da Metallica blev annonceret.

Spilleplan på trapperne
Metallica spillede på Roskilde Festival for første gang i 1986, samme år som de udsendte 'Master of Puppets', som blev indspillet i København.

Det forventes, at Roskilde Festival melder Metallica-nyheden officielt ud senere i dag, og at den komplette spilleplan offentliggøres i midten af ugen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik