Persondata politik

Nicki Minaj synger for dansk dj

Interview: Rune RK lufter nyt nummer med vokal af Nicki Minaj, når han i aften går på scenen på Skanderborg Festival

  • Nicki Minaj gæstede for nylig Falconer i København. (Foto: Mogens Flindt)
« Forrige
Nicki Minaj gæstede for nylig Falconer i København. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 2
Næste »
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Elvis Presley: 'That's the Way It Is: Deluxe Edition'
  2. Billy Joe Shaver: 'Long In the Tooth'
  3. Entombed A.D.: 'Back to the Front'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Giana Factory: 'Lemon Moon'
  2. The Minds of 99: 'The Minds of 99'
  3. The Black Keys: 'Turn Blue'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Viet Cong: 'Cassette EP'
  2. Clap Your Hands Say Yeah: 'Only Run'
  3. Lower: 'Seek Warmer Climes'
 

Når Rune RK i aften og nat spiller på Skanderborg Festivals Bøgescene er det med et helt nyt nummer på repertoiret, nemlig nummeret ’I’m That Chick’ med vokal af den spraglede amerikanske sangerinde Nicki Minaj, som Rune RK har fået til at synge på sin kommende single.

Den bliver udsendt på det amerikanske pladeselskab Ultra Records, som også udgav Rune RK’s hitsingle ’ Calabria’ i 2007.

- De sørgede for, at jeg solgte en million af ’Calabria’ derovre. De har længe snakket om, at jeg skulle lave en nummer to, og så havde jeg det her nummer, hvor jeg havde en ønskeliste af sangere, jeg kunne tænke mig at få med. Der stod Nicki Minaj øverst, og så er det lykkedes dem at gafle hende til at synge et vers, siger Rune RK til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Stjerne-dj er Distortion-overraskelse

Også LMFAO-produceren GoonRock medvirker på ’I’m That Chick’. Den udgives i efteråret som Enur featuring Nicki Minaj, hvor Enur er den danske dj’s alias, som han også brugte til bl.a. ’Calabria’.

Førsteprioriteten for ’I’m That Chick’ er det amerikanske marked, der de seneste år er eksploderet inden for elektronisk clubmusik.

- Elektronisk musik har fået en kæmpe renæssance de seneste tre år, og det er spændende at følge. Det sjove er jo, at den blev født i USA, men det har taget dem 30 år at finde ud af, at det var deres. Lige nu er elektronisk musik kæmpestort i USA.

Læs også:

Se også: Danske dj's troede ikke på Sundown-fest

- Jeg ved ikke, om det er på grund af krisen, men man siger jo, at folk festede endnu mere under depressionen i 20’erne. Det kan godt være, at det i en mindre udgave er lidt af det samme, siger Rune RK, der de seneste år har koncentreret sig om at lave hits til det danske marked, bl.a. ’Når Tiden Går Baglæns’ med Clara Sofie og ’Højere, Vildere’ med Morten Breum.

- Da jeg senest turnerede i USA i 2007/08, var det før, den elektroniske scene rigtigt eksploderede, så det bliver spændende at opleve nu, siger den 35-årige discjockey.

Læs også:

Se også: Skanderborg hyrer verdens bedste dj

Med lidt grundig søgen kan man finde elementer af ’I’m That Chick’ på nettet, men i en anden version og med en anden titel, så når Rune RK lufter nummeret i aften på Skanderborg, bliver det den reelle premiere.

- Jeg har testet det nogle gange - hvor jeg har taget vokalerne af - for at se, om det fungerer eller ej. Vi er jo heldigvis så privilegerede, at vi kan teste tingene ud på den måde, for at se, om de fungerer på dansegulvet, inden vi sender dem endeligt ud, siger Rune RK, der forbereder sig på Skanderborg-koncerten i et sommerhus i Odder.

- Jeg synes, det er vigtigt at levere et ordentligt show, når det er så stort et job, så jeg har brugt meget energi og tid på det. Jeg har lavet en speciel pult, specielt lys, og jeg har fået lavet nogle visuals, der passer til mine numre - nogle grafiske ting, der er koordineret præcist til musikken.

- Det irriterer mig altid, hvis man har fået en fyr til at lave nogle visuals, og de så ikke hænger sammen med musikken, og jeg kan heller ikke lide, hvis det hele er præfabrikeret. Jeg har selvfølgelig stadig et begrænset udvalg med, men det her er lavet, så jeg har mulighed for at spille numrene i den rækkefølge, jeg har lyst til på aftenen, og det er vigtigt for mig, siger Rune RK.

Læs også:

Se også: De kæmper om DJ-pris

Han er pt. også aktuel med nummeret ’ Teacup’, der er blevet signet til det toneangivende pladeselskab Spinnin Records og får opbakning fra nogle af verdens mest indflydelsesrige dj’s, som spiller nummeret i deres radioshows/podcasts, nemlig engelske Pete Tong og hollandske Tiësto, lige som Calvin Harris har ’hypet’ nummeret.

- Det er fantastisk. Det betyder virkelig meget. Det har været fedt at opleve, hvordan den danske housemusik er vokset større og større, men jeg ville gerne ud over landets grænser igen, og så er det rart at blive bekræftet i, at jeg stadig kan et eller andet. Den opbakning gør en verden til forskel, og det gør mig aktuel igen.

- De fleste i udlandet associerer mig stadig med ’Calabria’, så det er rart at kunne komme med noget nyt, der fungerer. Og jeg mærker det hele tiden. Der er allerede så småt begyndt at komme flere bookinger fra udlandet, og det er vigtigt, for man kan jo ikke sælge plader længere.

- Det er lige før, det kan betale sig at give tingene væk gratis for at øge chancen for at komme ud og spille. Det er ikke noget, man kan gøre noget ved. Sådan er det bare, siger Rune RK, der går på scenen kl. 1.30, umiddelbart efter Medinas koncert.

Rune RK

Navn: Rune Reilly Kölsch

Født: 17 April 1977

Solgt: Over 5 Millioner plader

Modtaget: 10 Danish DJ Awards, 2 Engelske BMI Awards, 1 Grammy

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik