Alphabeat: En pligt at gøre folk glade

De kalder det en kæmpe lettelse at have accepteret sig selv som popband. Men Alphabeat ved, det forpligter

  • Anders SG og Stine Bramsen på scenen for Alphabeat. (Foto: Claus Bjørn Larsen).
Anders SG og Stine Bramsen på scenen for Alphabeat. (Foto: Claus Bjørn Larsen).
1 af 1
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Wilco: 'Alpha Mike Foxtrot: Rare Tracks 1994–2014'
  2. Wu-Tang Clan: 'A Better Tomorrow'
  3. AC/DC: 'Rock or Bust'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Wu-Tang Clan: 'A Better Tomorrow'
  2. The Velvet Underground: 'The Velvet Underground - 45th Anniversary Super Deluxe Edition'
  3. Captain Beefheart: 'Sun Zoom Spark: 1970 to 1972'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Father John Misty: 'Bored In the USA'
  2. Nots: 'We Are Nots'
  3. Wilco: 'Alpha Mike Foxtrot: Rare Tracks 1994–2014'
 

De startede som et gymnasieband hjemme i Silkeborg. I dag er de et af Danmarks største popfænomener med hits som 'Fascination' og 'Boyfriend' på samvittigheden.

Hits, der er blevet spillet til hudløshed på dansegulve og teenageværelser. Hits, der også har vist sig at kunne fange andre end danskerne.

Alphabeat har fans overalt i verden. Fans, der elsker deres retro-lyd, glade omkvæd og farverige sceneshows.

Men for bandet selv har det ikke altid været så lige til at komme overens med, hvem de er, og hvor de er på vej hen.

Læs Treos anmeldelse:

Se også: Alphabeat overrasker

- Det har været en kæmpe lettelse at acceptere, at vi er et popband.

- Det har betydet, at vi har kunne holde op med at fokusere på, om det, vi gjorde, var kikset, og i stedet lægge kræfter i at finde ud af, om det var godt eller skidt, siger Anders SG, der er et af de seks medlemmer i bandet.

Glade popmelodier
Men titlen som popband forpligter også. I hvert fald for Alphabeat.

- Vi føler, at vi har et ansvar for at gøre folk glade med vores musik, og som tiderne er i dag, er der bare endnu mere grund til det, siger Stine Bramsen, forsanger i bandet.

Læs også:

Se også: Boy George hjælper Alphabeat

- Det er så fedt, når folk siger, at de får taget sig sammen til at dyrke motion, hvis de sætter Alphabeat på, eller at de kan få vendt en dårlig dag til en god med vores musik, siger hun og fortsætter:

- Det forpligter. Men det falder os også naturligt.

På det nye album fra bandet, 'Express Non-Stop', er der derfor flere af de glade popmelodier. Singlerne 'Vacation' og 'Love Sea' har allerede været i voldsom rotation i radioen.

- Vi har indset hen ad vejen, at det er vores plads - det er det, vi er gode til. Men selvfølgelig vil vi gerne eksperimentere inden for de rammer, fortæller Anders SG.

Bandet prøvede et par år kræfter med livet som band i England, men nu er det snart to år siden, at de vendte hjem til Danmark. Siden da har de skrevet på det nye album, og den omvæltning har påvirket både tekster og musikken.

Nærmest voksne
For selvom det var spændende at være udlandsdansker, så er bandet mere end lykkelige for at være hjemme igen.

- Albummet har to stemninger. Den positive, som helt sikkert kommer af, at vi er flyttet hjem til Danmark igen. Og så den melankolske, der handler om at være i mørket og søge mod lyset, fortæller Anders SG.

Læs også:

Se også: Stine Bramsen vil synge på dansk

- Det sidste er noget, der har sneget sig ind med alderen, siger han.

Det er syv år siden, bandet først hittede med nummeret 'Fascination'. Dengang var de knap fyldt 20 år. I dag er de vel nærmest det, man kalder voksne.

Og deres alder er i den grad noget, bandet ser som en udfordring.

- Selvfølgelig kan man godt fundere over, om man kan se sig selv stå og spille de her sange som 35-årige. Det kræver, at vi udvikler os. Men jeg håber, at vi kan blive i det her univers på en naturlig måde, fortæller Stine Bramsen og tilføjer.

- Jeg ved jo godt, at jeg ikke er 18 år længere, men jeg har stadig lyst til at stå på en scene og synge opløftende sange.

'Express Non-Stop' udkommer på mandag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik