DK MusikNYT

Sys Bjerre: Teksterne er mit hjertebarn

Sangerinden Sys Bjerres eget krøllede sind er altid udgangspunktet, når hun skriver sine finurlige tekster

  • Sys Bjerre er klar med nyt album den 27. august. (Foto: Jens Panduro)
Sys Bjerre er klar med nyt album den 27. august. (Foto: Jens Panduro)

Hun blev kendt for sætninger som 'Din lejlighed er lidt brændt ned', 'interkontinental halvvejs illegal kærlighed' og 'Kære farmor, du som er i Herlev'.

Læs også:

GRAND BIOGRAFEN: glas og galla på Nicolas Winding Refns film 'Drive' Danske kendte 8. sep. 2011 Se også: Sys Bjerre viser pelsen

Og nu er der mere på vej fra ordjongløren Sys Bjerre.

Hun udkommer nemlig med et nyt album den 27. august. Et album, der ifølge sangerinden selv indeholder både nye og gamle takter.

Simple melodier
- Jeg er gået lidt mere tilbage til de simple melodier, som en guitar kan klare akustisk, men tekstmæssigt er jeg den samme, siger Sys Bjerre til Ritzau.

- Man kan sige, at musikken på den nye plade er en blanding af de to foregående, fortæller hun.

Sangfuglen har vanen tro viklet både politiske og personlige budskaber ind i sine tekster, men der er alligevel sket en udvikling, fra hun hittede med 'Malene' første gang i 2008.

Læs også:

Se også: Sys Bjerre revser sine kollegaer

- Jeg beskæftiger mig jo med nogle andre ting og tanker som 27-årig, end jeg gjorde, da jeg slog igennem som 22-årig. Så der er sket en naturlig udvikling i mine tekster, fortæller Sys Bjerre om sit tredje album.

Sangene 'Hey Vanessa' og 'Sku' ha' gået hjem' har allerede ramt de danske radiostationer som forløbere til albummet, og allerede i førstesinglen ligger der et budskab og vinker til lytterne.

Opråb
- Vanessa er min rigtig gode veninde, og jeg synes da, at det er min pligt som kunstner at råbe op, når jeg ser, hvor svært det er for hende at få lov til at blive i Danmark, siger Sys Bjerre.

Men det er ikke alle sange, som pinedød skal have et budskab. Ofte nyder Sys Bjerre lige så meget at nørkle med sjove ord og sætninger. For det er teksterne, at den 27-årig sangskriver går allermest op i.

- Det er teksten, der er mit hjertebarn. Ordene kommer først, selvom det selvfølgelig er fedt, når tekst og musik går op i en højere enhed, siger Sys Bjerre om arbejdet med sin musik.

Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Dwight Yoakam: 'Second Hand Heart'
  2. Faith No More: 'Sol Invictus'
  3. Slayer: 'When the Stillness Comes'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Ulige Numre: 'Grand Prix'
  2. Ryley Walker: 'Primrose Green'
  3. Cassandra Wilson: 'Coming Forth by Day'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Villagers: 'Darling Arithmetic'
  2. Speedy Ortiz: 'Foil Deer'
  3. Mew: '+-'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk