Dårligt nyt fra Sort Sol

Det legendariske rockband udskyder længe ventet comebackalbum til efter forårsturné

  • Steen Jørgensen og resten af hæderkronede Sort Sol har været i Seattle for at færdiggøre deres nye plade. Foto: Polfoto
Steen Jørgensen og resten af hæderkronede Sort Sol har været i Seattle for at færdiggøre deres nye plade. Foto: Polfoto

Sort Sols mange fans har ventet siden 2001 på et nyt album. Og de kommer til at vente lidt endnu.

Den genopstandne rockgruppe bedyrede i efteråret, at de ville udsende comebackalbum inden deres forårsturné, der begynder 30. marts i Greve, men pladen er nu udsat og udkommer tidligst i maj.

Det forklarer Sort Sols agent, Henrik Seifert fra bookingbureauet PDH, til Ekstra Bladet.

Se også: Nyt comeback? Sort Sol spøger igen

Forsinkelsen skyldes ifølge Henrik Seifert, at der er ventetid på tryk af vinyler, og bandet ønsker at albummet udkommer samtidigt i alle formater.

- Pladen er færdig, og bandet spiller flere af de nye numre live på turnéen, forsikrer Henrik Seifert.

Amerikansk forbindelse
Kilder i musikbranchen siger til Ekstra Bladet, at Sort Sol har lavet et album, der tangerer avantgarde, men det mener Henrik Seifert ikke:

- Der er sange, der er typisk for Sort Sol, og så er der numre, der er udtryk for, at de igen har udviklet sig.

Sort Sol er tilbage i en besætning bestående af de mangeårige medlemmer Steen Jørgensen (vokal), Lars Top-Galia (guitar) og Tomas Ortved (trommer).

Se også: Sort Sol drager til USA

Den garvede trio assisteres på scenen af Anders 'AC' Christensen (bas) og Manoj Ramdas (guitar), der begge tidligere har været med Sort Sol på landevejen. Ny mand er den amerikanske keyboardspiller Timm Mason.

Det kommende album er mixet i Seattle af amerikaneren Randall Dunn.

Sort Sol optræder til sommer på festivaler som Roskilde, NorthSide, Smukfest og Engage.

Sort Sol - fra venstre: Tomas Ortved, Steen Jørgensen og Lars Top-Galia. Foto: Martin Bubandt Sort Sol - fra venstre: Tomas Ortved, Steen Jørgensen og Lars Top-Galia. Foto: Martin Bubandt

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Randy Newman: 'Dark Matter'
  2. Nine Inch Nails: 'Add Violence'
  3. Sparks: 'Hippopotamus'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Hugo Race & Michelangelo Russo: 'John Lee Hooker's World Today''
  3. Peter Sommer:: 'Bittersød natskygge'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Lightwave Empire: 'I Need You Sundown'
  3. The Drums: 'Abysmal Thoughts'
Mest læste i Musik
Hent flere