Derfor måtte Binzers koncert afbrydes

Jesper Binzer måtte afbryde sin koncert efter blot to numre, da nyåbnet storcenter pludselig skulle evakueres

00:44
(Optagelser: Rasmus Bosse)

112 - 12. okt. 2017 - kl. 17:26 LIGE NU: Kæmpe shopping-center evakueret under åbningsfest

Det nye, store indkøbscenter Kronen Vanløse måtte torsdag sidst på eftermiddagen evakueres for kunder midt under indvielsesfesten, hvor en koncert med D-A-D-forsanger Jesper Binzers nye soloprojekt måtte afbrydes.

- Der var en burgerrestaurant, der havde reklameret med: 'Jesper Binzer spiller - gratis burgere til de første 100!', og så gik røgalarmen på grund af det, fordi de kastede så mange bøffer på panden, siger Jesper Binzer til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det er rigtig dejligt absurd, men det var altså det, der satte det hele i gang.

 

Jesper Binzer er på scenen lige NU! #kronenvanløse #åbningsfest #vanløse #viervanløse @jesperbinzer

Et opslag delt af Kronen Vanløse (@kronenvanlose) den

Pressekontaktperson i Kronen Vanløse, Julie Zerlang, fortæller til Ekstra Bladet, at hun godt kan forstå, at Jesper Binzer sammen med en masse andre kunder i centret har fået den opfattelse, at det var et forrygende burgertilbud i en restaurant i centret, som var årsag til storalarmen.

Men hun fortæller videre, at det faktisk ikke er korrekt.

- Årsagen til, at alarmen gik, er ikke burger-restauranten. Det er en af de andre restauranter, som endnu ikke er åben. Der havde man fået en ny ovn, der skulle afprøves. Den tænder man så, og det udløser alarmen, siger Julie Zerlang til Ekstra Bladet.

Kronen er med sine 58.000 kvadratmeter på størrelse med Frederiksbergcentret.

Ekstranumre
Tusindvis af mennesker, som var med til åbningsfesten, og som var kommet for at være med til de mange events, der har været planlagt i løbet af dagen, måtte en kortvarig tur ud i kulden foran centret.

Jesper Binzer på scenen i storcenteret i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer
Jesper Binzer på scenen i storcenteret i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer

- Alle folk blev smidt ud af centeret, og så kom brandvæsenet og konstaterede, at alt var i orden og alle fik lov til at komme ind igen. Så var der lige præcis seks minutter tilbage at spille i, og så tænkte vi: 'For helvede, så spiller vi da lige to numre mere'. Så koncerten kom i sin helhed til at bestå at to numre, brandalarm og så to numre mere. Det var desværre, hvad det kunne blive til, siger Jesper Binzer.

Folk samledes uden for Kronen under evakueringen. Foto: Rasmus Bosse
Folk samledes uden for Kronen under evakueringen. Foto: Rasmus Bosse

Kunne ikke høre brandalarmen
Nåede du at blive bange, da du hørte alarmen?

- Ikke det mindste. Det er så noget, der sker så tit, men det, der er lidt sjovt er, at vi på scenen jo ikke kan høre brandlarmen, fordi vi står midt i noget. Så der kommer nogle vagter hen og beder vores lydmand om at skrue ned, så folk kan høre brandalarmen. Og når han skruer ned, så kan vi jo godt høre, at der er noget galt, forklarer Jesper Binzer.

Jesper Binzer spiller næste gang med sit soloprojekt (forhåbentlig uden røgalarm) på Musikhuset Posten i Odense tirsdag 31. oktober.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen