Lukas Graham imponerer igen på tv i USA

Det danske band Lukas Graham fyrede den af i endnu et amerikansk talkshow, da de onsdag aften optrådte i 'Late Night' med Seth Meyers

  • Lukas Graham hitter igen i USA. (Arkivfoto: Mogens Flindt)
Lukas Graham hitter igen i USA. (Arkivfoto: Mogens Flindt)

Det ser ud til, at det danske band Lukas Graham er ved at få et godt tag i de amerikanske musikelskere.

Onsdag aften optrådte hitbandet i det amerikanske talkshow 'Late Night' med Seth Meyers bag roret, og den danske gruppe fik en fin præsentation af værten, inden de gik på scenen.

- Dagens musikgæst har hurtigt skabt et navn for sig selv i USA. Her er han for at optræde med gennembrudssangen '7 Years', sagde Seth Meyers.

Se Lukas Grahams optræden her

Efterfølgende blev Lukas Graham mødt af et bifald fra tilskuerne, og på de sociale medier er beskederne tikket ind.



Det er ikke første gang, at bandet, der har Lukas Graham Forchhammer som forsanger, optræder i et talkshow i USA. I december optrådte de med sangen '7 Years' i talkshowet 'Conan', der har den rødhårede komiker Conan O'Brien som vært.

Se også: Se Lukas Grahams amerikanske tv-debut

Efterfølgende høstede bandet store roser, men flere kommenterede også på forsangerens påklædning, der bestod af en hvid T-shirt og røde shorts.

Det var der lavet om på denne gang, og Lukas Graham Forchhammer optrådte på scenen iført jeans og en sweatshirt.

Talkshowet 'Late Night' bliver vist lige efter det mest populære amerikanske talkshow "The Tonight Show" med Jimmy Fallon.

Se også: Lukas Graham i Top 10 i USA

 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Flamin' Groovies: 'Fantastic Plastic'
  2. Unsane: 'Aberration'
  3. Van Morrison: 'Roll with the Punches'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Grizzly Bear: 'Painted Ruins'
  2. The War On Drugs: 'A Deeper Understanding'
  3. Neil Young: 'Hitchiker'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. LCD Soundsystem: 'Tonite'
  2. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  3. Broken Social Scene: 'Hug of Thunder'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere