Megaband kommer til Danmark

Metallica leverer endnu en arenakoncert, når de besøger Boxen i Herning næste forår

53-årige Lars Ulrich på Amager i februar, hvor garvede Metallica åbnede Royal Arena. Foto: Stine Tidsvilde
53-årige Lars Ulrich på Amager i februar, hvor garvede Metallica åbnede Royal Arena. Foto: Stine Tidsvilde

De vender tilbage. Igen!

Metallica har netop offentliggjort deres kommende europaturné, og den inkluderer en koncert i Boxen i Herning tirsdag 27. marts 2018.

Det californiske metalband med danske Lars Ulrich på trommerne indviede Royal Arena i København med tre udsolgte optrædener i starten af februar, og de spiller et udsat show samme sted lørdag 2. september.

Se også: Historisk Metallica-sejr i Royal Arena

Køber man billet til en af Metallicas koncerter på 'WorldWired Tour' får man en kopi af bandets seneste album, 'Hardwired... To Self-Destruct'.

Se yderlige info på metallica.com

Den legendariske kvartet medbringer norske Kvelertak som support på arenaturnéen, der begynder i København og slutter i Helsinki 11. maj.

Metallica oplyser, at der ikke vil blive arrangeret ekstrakoncerter på den europæiske del af 'WorldWired Tour'.

Se også: Lars Ulrichs bramfri mening om Volbeat

Henover sommeren turnerer gruppen på primært stadions i Nordamerika, og de har blandt andre sjællandske Volbeat med som opvarmning.

Billetsalget til koncerten i Boxen, der har plads til cirka 15.000 publikummer, starter fredag 24. marts klokken 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Salg for fanklubmedlemmer begynder tirsdag 21. marts klokken 10.00.

Billetpriser: Fra 450 til 820 kroner plus gebyr. Der er begrænsning på køb af max 4 billetter per person.

James Hetfield og Kirk Hammett fra Metallica, der for første gang gæster Boxen. Foto: Per Lange
James Hetfield og Kirk Hammett fra Metallica, der for første gang gæster Boxen. Foto: Per Lange
 

1 af 2 Sammenlagt 46.500 publikummer så Metallica under deres tre shows i Royal Arena. Foto: Jakob Jørgensen
2 af 2 53-årige Lars Ulrich på Amager i februar, hvor garvede Metallica åbnede Royal Arena. Foto: Stine Tidsvilde
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen