Ny fiasko: Sannes nedtur fortsætter

Salomonsen starter turné fredag, men ikke et eneste af de ret små spillesteder er udsolgt

  • Sanne Salomonsen - danskerne er knap så ivrige efter at rocke med hele Danmarks såkaldte rockmama. Foto: All Over
Sanne Salomonsen - danskerne er knap så ivrige efter at rocke med hele Danmarks såkaldte rockmama. Foto: All Over

Sanne Salomonsen har svært ved at leve op til sin stjernestatus.

Den garvede sangerinde drager fredag på danmarksturné med første stop på Viften i Rødovre, men hverken premieren eller turens 17 andre koncerter er i øjeblikket udsolgt.

61-årige Salomonsen havde lignende problemer med at sælge billetter på landsdækkende turnéer i både 2014 og 2016.

Se også: Nedtur: Ny fiasko for Salomonsen

Veteranens dalende popularitet har medført, at hun nu optræder relativt små steder som Mantziusgården i Birkerød, Godset i Kolding og Gribskov Kultursal i Helsinge, der har plads til færre end 1000 publikummer.

På hjemmebanen i hovedstaden spiller Salomonsen i Store Vega, hvor der kan klemmes 1550 ind. Koncertstedet på Vesterbro lægger 20. april skrå brædder til den tidligere frontfigur i Sneakers, men Vega melder endnu ikke om ’få billetter’.

Til sammenligning er koncerten med Sort Sol i Store Vega to dage senere for længst udsolgt, og rockbandet har desuden to udsolgte job i DR Koncerthuset samme måned.

Album forsinket igen
Salomonsen har ikke udsendt et studiealbum med nye numre siden ’Tiden brænder’, der udkom i 2011, og hendes længe ventede opfølger er forsinket igen.

Pladen blev oprindeligt annonceret til at udkomme i foråret 2016 for siden at blive udskudt til efteråret.       

For en måned siden skrev Salomonsen på Facebook, at udgivelsesdatoen ’snart’ ville blive offentliggjort.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Salomonsens pladeselskab, Mermaid Records, mens hendes bookingbureau, PDH, oplyser, at albummet efter planen først kommer 28. april, hvor forårsturen næsten er ovre.

Sanne Salomonsen under en optagelse af 'Vild med dans' i efteråret 2014. Foto: Mogens Flindt Sanne Salomonsen under en optagelse af 'Vild med dans' i efteråret 2014. Foto: Mogens Flindt
I september udgav sangerinden singlen ’Solskin efter regn’, der ikke opnåede en hitlisteplacering på Top 40.

Salomonsen tyvstartede sin turné i lørdags med et halbal i Vodskov, som dog ikke er opført på hendes officielle turplan.

Se også: Afdanket Salomonsen i frit fald

Den såkaldte rockmama, der blev bedstemor i 2012, tager sin guitarspillende søn Victor Ray Salomonsen Ronander med rundt på landets scener.

Det koster typisk omkring 350 kroner at opleve Salomonsen og hendes band i år.

Københavneren optræder også i år på flere af sommerens populære festivaler. Foto: Polfoto Københavneren optræder også i år på flere af sommerens populære festivaler. Foto: Polfoto  

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Paul Simon: 'The Concert in Hyde Park'
  2. Tyler Childers: 'Whitehouse Road'
  3. Mudhoney: 'Neanderfuck'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Hugo Race & Michelangelo Russo: 'John Lee Hooker's World Today''
  3. Peter Sommer:: 'Bittersød natskygge'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Fleet Foxes. 'Crack-Up'
  2. Lightwave Empire: 'I Need You Sundown'
  3. The Drums: 'Abysmal Thoughts'
Mest læste i Musik
Hent flere