Varmblodet Wilson

Jazzsangerinden Cassandra Wilson imponerer voldsomt med standards, der er alt andet end standardiserede

15:56, 10. jun 2008 (Opdateret tid: 16:04, 10. jun 2008) | Thomas Treo

Oversæt / Translate

Cassandra Wilson - dunkel, dristig og dragende donna fra Mississippi. (Foto: Jenny Bagert)

Cassandra Wilson: 'Loverly' (Blue Note/EMI) Cassandra Wilson spiller på Det Kgl. Teaters Gamle Scene 10. juli som en del af Copenhagen Jazz Festival

Cassandra Wilson er efterhånden blevet 52, men der er absolut intet bedaget over heksemesterens fortsatte udforskning af spændingsfeltet mellem jazz og blues, og amerikanerens syvende Blue Note-album, 'Loverly', er endnu et stærkt stimulerende udspil.

Efter at have sunget selvskrevne sange og fortolket koryfæer som Neil Young, Bob Dylan og Van Morrison de seneste mange år er 'Loverly' Wilsons første album med standards siden 'Blue Skies' fra 1988, men det betyder bestemt ikke, at der er noget standardiseret over 'Loverly'.

Wilson og hendes beskedne band bryder schlagerne om i rytmeorienterede arrangementer inspireret af både cubanske og afrikanske beats, og på en vital version af 'St. James Infirmary' udsættes den klassiske skæbnehistorie tilmed for smældende funk.

'Black Orpheus' er som skabt til Wilsons dybe klangbund og slæbende sensualitet, mens albummets eneste nyskrevne sang, 'Arere', imponerer voldsomt med hektiske voodoo-vibrationer, der utvivlsomt vil få Nina Simone til at nikke anerkendende i graven.

Wilson indspillede albummet i august hjemme i Jackson, Mississippi, og heden er nærmest håndgribelig på et varmblodigt og dristigt dragende værk, som underbygger kapacitetens format på fornem vis.

Klasse.