Willies mestermøde

Willie Nelson swinger ubesværet med trompetisten Wynton Marsalis på skøn liveskive, der giver gamle travere ny gangart

08:45, 02. jul 2008 | Thomas Treo

Munter matiné - Wynton Marsalis og Willie Nelson - som Louis Armstrong og Jimmie Rodgers. (Foto: Danny Clinch)

Willie Nelson & Wynton Marsalis: 'Two Men With the Blues' (Blue Note/EMI)
Udkommer mandag 7. juli.

I pladebutikkerne står Willie Nelson stolt i afdelingen for country, men knarken er næsten ligeså bevandret i blues og ikke mindst jazzens univers, der tydeligvis har tilskyndet hans uforlignelige fraseringer, uforudsigelige indfald og skævvredne virtuositet på resterne af den seksstrengede.

Texanerens listige undertoner af jazz bliver imidlertid udbasunerede som overtoner i legendens legende samarbejde med trompet-fænomenet Wynton Marsalis på det liflige livealbum ’Two Men With the Blues’, der blev optaget i New Yorks intime The Allen Room i januar 2007.

Duoen bakkes op af en ubesværet swingende kvintet, og gennem åbningsnummeret, ’Bright Lights, Big City’, kan man nærmest skimte taxierne lyse Broadway op, mens Willie og Wynton flytter Austin og New Orleans til Manhattan i en lille times tid.

Selvskrevne opskrifter
Repertoiret er noget fortærsket, og Lord Nelson gumler ’Georgia On My Mind’ mere smagfuldt i ensom majestæt, men det er anderledes appetitligt, når d’herrer krydrer klassikere som ’Caldonia’ og ’Stardust’ efter selvskrevne opskrifter.

Seancens stemning signalerer frimodigt frikvarter, og navnlig en lun udgave af ’Ain’t Nobody’s Business’ er mægtig munter, men der improviseres åbenlyst på basis af intens øvning, og i strømmen af mere eller mindre vellykkede Willie-skiver er det faktisk forfriskende at opleve ikonet sat en anelse mere disciplineret i scene.

Samtidig siger det dog alt om enerens uanfægtelige format, at han i bund og grund alligevel ender med at lyde umiskendeligt som sig selv.