Indlæser...

ZZ Top skægge igen

ZZ Top er tilbage på toppen med dvd'en 'Live From Texas', der indvarsler et kærkomment comeback for de gyngende gubber

11:22, 23. jul 2008 | Thomas Treo

Texanske ZZ Top - blæser støvet af renoméet og går snart i studiet med Rick Rubin. (Foto: Getty Images)
Texanske ZZ Top - blæser støvet af renoméet og går snart i studiet med Rick Rubin. (Foto: Getty Images)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

ZZ Top: 'Live From Texas' (Eagle/Playground)

Annonce

ZZ Top har ikke lavet et album i 5 år, og trioen fra Texas har ikke lavet et mindeværdigt i 25, men netop som renoméet efterhånden virkede ligeså støvet som oldboyenes boogie i 70’erne, så blæser kumpanerne til kærkomment comeback.

Gruppen har skiftet manager og er på vej i studiet med Rick Rubin for efter sigende at genfinde det grumsede groove fra gubbernes 35 år gamle hovedværk, ’Tres Hombres’, men inden da, minder ZZ Top lige om fortidens format i form af den fænomenalt flot filmede dvd ’Live From Texas’.

Herligheden blev indfanget i november 2007 i Dallas, og komplet med karakteristisk koreografi vugger veteranerne gennem 85 minutter spækket med særlingenes største schlagere, og tilsat habilt højt bundniveau og lidt for lavt topniveau er ’Cheap Sunglasses’ og ’Just Got Paid’ marginalt mere medrivende end resten af rabalderet.

Ekstramaterialet inkluderer blandt andet underholdende røverhistorier fortalt over et spil poker, og alt i alt er ’Live From Texas’ et såre solidt fundament at genrejse karrieren på, inden den ikoniske institution fylder 40 næste år.

ZZ Top er skægge igen.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'