Indlæser...

Tandløs vidunderhvalp

Conor Oberst fra Bright Eyes udgiver studentikost soloalbum, der underbygger indtrykket af en sangskriver uden styrke til at matche sit renommé

11:18, 01. aug 2008 | Thomas Treo

Amerikanske Conor Oberst - teenageren på 28 er stadig mere forhutlet end fortrinlig. (Foto: Bonnier)
Amerikanske Conor Oberst - teenageren på 28 er stadig mere forhutlet end fortrinlig. (Foto: Bonnier)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Conor Oberst: 'Conor Oberst' (Wichita/Bonnier) Udkommer mandag 4. august

Af uforklarlige årsager bliver Conor Oberst ofte omtalt som vidunderhvalp, men i en alder af 28 fremstår troubadouren fra Omaha, Nebraska fortsat som værende i færd med at skrive sig ud af teenageårenes klynkende indie-æstetik, der underminerer hans ellers varme, varierede og velmenende vellyd af krøllet countrypop.

Den produktive purk har skiftet bandet Bright Eyes ud med eget navn, men forskellen er ens og som en legesyg lillebror til sangsnedkerne Ryan Adams og Josh Rouse besidder den forhutlede håndværker tilsyneladende ikke værktøjerne til at sammentømre bæredygtige sange på andet end et studentikost niveau, der blev kaldt sløjd i gamle dage.

Tilforladelige ’Get-Well-Cards’ citerer Counting Crows, ’Lenders In the Temple’ bæres oppe af en fin lille melodi, og ubekymrede ’Moab’ er en flygtig flirt, der lader det harmløse regere uhindret, mens den skramlede rocker ’I Don’t Want To Die (In the Hospital)’ er en af mange søgte skæringer, som får en til at ønske, at Oberst ville tage ud og opleve noget, inden han skrev sin næste sang.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'