Brølet fra Pontypridd

Det stormer stadig i lungerne på Tom Jones, som blæser Duffy og Amy tilbage i vuggen med veloplagt 60'er-soul og klassisk croon

14:28, 16. nov 2008 | Thomas Treo

Tom Jones: '24 Hours' (Parlophone/EMI)
Udkommer mandag den 24. november

Tom Jones' stjernestatus er falmet noget siden duetpladen 'Reload' fra 1999, men mandfolket fortjener faktisk bedre, for de seneste skiver i samarbejde med Wyclef Jean og Jools Holland mindede om, at imaget som lodden lingerimagnet dækker over en både dristig og driftig crooner i topklasse.

Siden sidst har Duffy og Amy Winehouse givet soulgenren en renæssance, som Jones veloplagt lukrerer på med '24 Hours', hvor veteranen rejser sig som en gammel hanløve på savannen og brøler med uformindsket styrke.

Han er simpelthen stærkt tilbage som sig selv, og med et repertoire bestående af mange delvist selvskrevne nye sange samt sjældne soul-slagere nedtoner Jones de tendenser til kitsch, der har skamferet store dele af karrieren.

Charme og swing
Undtagelsen er den ordinære selvparodi, 'Sugar Daddy', som er skrevet af Bono og The Edge, mens også Bruce Springsteens 'The Hitter' efterlades slatten på kanvassen.

Funky 'Feels Like Music' er helt anderledes opløftende, og charmøren swinger nok hofterne helt ud på fjerde række, når han fremfører 'If He Should Ever Leave You' på et nedslidt kasino i Midtvesten.

'In Style and Rhythm' er lounge-soul, så cocktailglassene klirrer, og 'Seasons' afslører, at Jones stadig kan brøle bunden ud af en ballade.

Slet ikke slet af en 68-årig kulminearbejdersøn fra Pontypridd i Wales.