Overraskelser fra McCartney

The Fireman er nok ikke et navn, der får mange klokker til at ringe, og duoens to foregående album fra 90’erne var da også en ikke synderligt bemærkelsesværdig omgang tidstypisk ambient/house med lidt avantgardeelementer.

Det mest opsigtsvækkende var, at den ene halvdel af duoen hed Sir Paul McCartney. Som nu efter ti års pause igen har slået pjalterne sammen med produceren Youth (eks-Killing Joke m.m.) og genoplivet brandmanden. Og denne gang har gjort sig umage med at skrive nogle regulære sange. Oven i købet nogle ret gode af slagsen.

Og så er produktionen dejlig rå og bevidst ’sløset’ i det.

Man har efter sigende optaget en sang om dagen, og den spontane tilgang klæder i den grad perfektionisten McCartney. Der hviler lidt samme ånd over ’Electric Arguments’, som man fandt på McCartneys første to soloplader ’McCartney’ og ’Ram’. Uden sammenligning i øvrigt.

Den intuitive proces betyder selvfølgelig, at der slås et par skæve undervejs – især de fire afsluttende, elektroniske numre kunne man godt have undværet.

Men når ’Electric Arguments’ er bedst, som i den ’Helter Skelter’-agtige åbner eller den betagende folk-ballade ’Travelling Light’ er der tale om noget af McCartneys mest vitale musik i årevis. En kærkommen overraskelse.