Cirkus Britney i selvsving

18

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Midt i en af pophistoriens mest opsigtsvækkende nedture udsendte Britney Spears sidste efterår overrumplende ’Blackout’, der simpelthen struttede af så smittefarlig diskofili, at skandalemagneten såmænd ikke behøvede at smide parykken for at få opmærksomhed.

Man skulle næsten tro, Britney Spears var bange for at blive glemt, men verden kan i hvert fald ikke få lov til at glemme det farvestrålende fænomen, der allerede er albumaktuel igen.

Denne gang skal hun dog smide sine Victoria’s Secret for at fastholde interessen, der ellers blot samler sig om den tredjedel af skiven, der udgør et vellykket attentat på hitlisten.

Smækker røvryster
Vel som en kommentar til sit tumultariske privatliv - eller hvad det nu hedder, når det er offentligt - så er affæren døbt ’Circus’, og det akrobatiske titelnummer er såmænd en særdeles smækker røvryster.

Også ’Womanizer’, ’Kill the Lights’ og ’Lace and Leather’ smælder discopisken effektivt over Miss Spears’ elektriske boogie, der stadig stønner, vrikker og underholder mere som pornomuzak end popmusik.

Blævrende ballader
Albummet er dog et afbrudt samleje, for balladerne er atter blævrende banaliteter med Britney som Celine-smølf på frygtelige ’My Baby’, der understreger, at man aldrig vil komme til at tage fejl af stemmepragten hos Britney Spears og Aretha Franklin.

Tåbelige ’Mmm Papi’ er fjantet på bundniveau med Cartoons, og sange som ’Shattered Glass’ og ’If U Seek Amy’ minder i betænkelig grad om Ace of Base, så ikke kun kvalitetsmæssigt men også musikalsk er ’Circus’ et tilbagefald i forhold til de futuristiske og ganske fornemme forgængere, ’Blackout’ og ’In the Zone’.

Først røg hårpragten og trusserne, og nu har hun tabt hovedet. Hvad bliver det næste?