Smittende junglefeber

Brooklyn-bandet Gang Gang Dance byder op til radbrækkende svingom med farvestrålende afrobeat og futuristisk funk

11:20, 27. nov 2008 | Thomas Treo

Gang Gang Dance - sprudlende miskmask med flere lag end en bryllupskage. (Foto: Warp)

Gang Gang Dance: ’Saint Dymphna’ (Warp/VME)

Brooklyn og Talking Heads er nogle af musikundergrundens mest feterede fænomener de senere år, men selv om New York-bydelens Gang Gang Dance udøver rytmeorienteret og popmusikalsk verdensmusik, der nedstammer fra David Byrne & co., så er der nu ingen fare for, at ensemblet forsvinder i vrimlen af ligesindede.

Foretagendets fjerde album, ’Saint Dymphna’, er et farvestrålende festfyrværkeri af inciterende afrobeat, funklende dub, futuristisk funk og sindrig, psykedelisk brug af alskens elektronik, der gør gruppens uregerligt boblende univers til et kalejdoskopisk kaos, som dog balancerer behændigt mellem disciplin og anarki.

Vanviddet har karakteristisk Warp-kant og flere lag end en californisk bryllupslagkage, men festen fuser lidt ud midtvejs med atypiske og My Bloody Valentine-lignende ’Vacuum’, mens åbningsnummeret ’Bebey’ til gengæld inviterer indenfor tilsat overvældende idérigdom.

Iørefaldende ’House Jam’ minder om Cyndi Lauper med malaria, og selv om LZA kun skriger på halvdelen af skæringerne, så er hun ganske anstrengende i længden, der ellers udgøres af 44 ofte vildt forunderlige minutter.

Gang Gang Dances ghettoblaster og graffiti-æstetik leder tankerne hen på CSS, M.I.A. og Santogold, og bysbørnene TV on the Radio er måske umiddelbart en oplagt referenceramme, men ’Saint Dymphna’ er lyden af punket pionerarbejde og balstyriske bongotrommer fra et fjernt, eksotisk hjørne af storbyjunglen.