Skæve Scott

Stone Temple Piloten Scott Weiland har lavet et gedigent soloalbum, selv om han sommetider har mere travlt med at spille fandango end med at spille musik

09:01, 19. jan 2009 | Peter Albrechtsen

Scott Weiland er en modig og omtumlet ener. (Foto: Playground)

Scott Weiland, ’Happy’ in Galoshes (Softdrive/Playground)

Gal eller genial? Scott Weiland er vist ingen af delene, men californieren har haft en sindssygt omtumlet karriere først som forsanger i underkendte Stone Temple Pilots og senest som spydspids i ulidelige Velvet Revolver.

Og på sit nye soloudspil viser manden både sine styrker og svagheder.

Et af Weilands problemer er, at han sommetider har mere travlt med at spille fandango end med at spille musik. Pludselig vil han agere macho-rockstjerne, og så bliver musikken derefter: plat rocktrummerum. Hvilket også indimellem plager dobbeltalbummet ''Happy' in Galoshes'.

Heldigvis kan multitalentet også meget andet. 'Be Not Afraid' hedder et af højdepunkterne, og det bedste ved denne alsidige affære er netop, at Weiland totalt frygtløst udvider sit udtryk.

I løbet af de 30 (!) numre indkapsles enerens stærke stemme på skift af pilskæve grooves, ambitiøse blæserklange, semi-elektroniske ballader og blåtonet country.

Galt eller genialt? Hverken eller. Men ofte ganske godt, såmænd.