Indlæser...

Norsk neandertalerrock

Skambankt tromler videre med Stavanger-slynglernes tredje album, der lyder som et vældigt vikingetogt tilbage til AC/DC og Motörhead

15:51, 29. jan 2009 | Thomas Treo

Annonce

  • Oversæt / Translate
Skambankt - grumt gungrende urkraft fra fjeldene. (Foto: Kick)
Skambankt - grumt gungrende urkraft fra fjeldene. (Foto: Kick)

Annonce

Skambankt: 'Hardt Regn' (Kick/Sony BMG) Skambankt varmer op for D-A-D på københavnernes kommende halrundfart og spiller danske soloshows i marts

Skambankt startede som et sideprojekt til de regerende norske rockkonger i Kaizers Orchestra, men slænget fra Stavanger er stormet frem med medvind fra et stadigt voksende publikum, og i form af to år gamle ’Eliksir’ forekom kvartetten faktisk så småt parat til at indlede et angreb på Kejsernes trone i fjeldene.

Gruppens tredje album, ’Hardt Regn’, er imidlertid ikke det afgørende syvmileskridt i forhold til den habile forgænger, men Skambankt fastholder bandets neandertaler-tromlende betonrock, der bruser frem som et vikingetogt gennem djævelens musikhistorie fra AC/DC til Motörhead.

Brugen af modersmålet giver traditionalisterne personlighed, for i forhold til svensk er der en befriende urkraft over de grumme gloser på norsk, og med gungrende gennemslagskraft dunker de vældige åbningsnumre ’Vår Bør’ og ’Kom Hell’ med nordsøolie i blodbanerne.

Det bombastiske bulder har tendens til tomgang på pladens sidste tredjedel, men inden da har Skambankt mindet om deres barbariske tilgang til rabalderrocken.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'