Indlæser...

Populære poptøser

Pladder til pigeværelset fra amerikanske Taylor Swift og Kelly Clarkson, der har større salgstal end talenter

22:36, 08. mar 2009 | Thomas Treo

Annonce

  • Oversæt / Translate
Taylor Swift - tre millioner amerikanere kan sagtens tage fejl. (Foto: AP)
Taylor Swift - tre millioner amerikanere kan sagtens tage fejl. (Foto: AP)
Kelly Clarkson - trods alt et menneske. (Foto: AP)
Kelly Clarkson - trods alt et menneske. (Foto: AP)

Annonce

Taylor Swift: 'Fearless' (Big Machine/Universal) Udkommer mandag 9. marts

Kelly Clarkson: 'All I Ever Wanted' (RCA/Sony) Udkommer mandag 9. marts

Annonce

Taylor Swift voksede op på en juletræsfarm i Pennsylvania, og hun er faktisk næsten ligeså populær som julemanden i Guds eget land, hvor teenageren i denne uge er nummer 1 på hitlisten for 11. gang med hendes andet album, ’Fearless’.

Men tre millioner amerikanere kan sagtens tage fejl, og hvor Swift kategoriseres som country i hjemlandet, så kan vi andre trygt arkivere hendes i skraldespandens hjørne for pladderpop, når enerverende ’Fearless’ nu slippes løs i Europa.

Torden fra Texas
Frøkenens nærmest kyniske klichéer er charmerende som en pekingeser i løbetid, mens man da i det mindste fornemmer et menneske bag Kelly Clarksons svulstige schlagere på hårdtpumpede ’All I Ever Wanted’.

Vinderen af den første udgave af ’American Idol’ har sat sit fjerde album effektivt i scene med singleforløberen ’My Life Would Suck Without You’, der er ved at være et verdenshit, men skæringen er ingenlunde skivens eneste indslag, som får texanerens tordenrøst til at rense gevaldigt ud i øregangene.

Infantil tøsepop er hørt noget værre - for eksempel med Miss Swift.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'