Indlæser...

Dilettant og diva

Søvndyzzende Diana Krall og sensuel Cassandra Wilson demonstrerer forskellen på overfladisk plathed og dyb passion hos feterede jazzsangerinder

10:04, 01. apr 2009 | Thomas Treo

Annonce

  • Oversæt / Translate
Diana Krall - canadieren har jo næsten ikke noget tøj på. (Foto: Universal)
Diana Krall - canadieren har jo næsten ikke noget tøj på. (Foto: Universal)
Cassandra Wilson - dragende heksekunstner fra Mississippi. (Foto: Jenny Bagert)
Cassandra Wilson - dragende heksekunstner fra Mississippi. (Foto: Jenny Bagert)

Annonce

Diana Krall: 'Quiet Nights' (Verve/Universal)
Diana Krall spiller i Falconer Salen, København, 19. september og Musikhuset, Århus, 24. september

Cassandra Wilson: 'Closer to You: The Pop Side' (Blue Note/EMI)
Udkommer mandag 6. april

Annonce

Ikke mindst i jazzverdenen er diva-begrebet efterhånden mere misbrugt end Josef Fritzls datter, for hvis ubetydelige Caroline Henderson og Cæcilie Norby er divaer, hvad var Dinah Washington og Nina Simone så?

Internationalt set er Diana Krall et ligeså grotesk eksempel på overvurderet ingenting, og efter at have rejst sig fra divanen til de diskrete bossanova-toner af ’Quiet Nights’ for ikke at fald i søvn på jobbet, så kan det sagtens undre, hvordan man bliver jazzsangerinde uden at eje en stemme.

Det 44-årige fænomen fra British Columbia svæver glidningsløst gennem tilbagelænede udgaver af alt fra ’Walk on By’ over ’The Boy From Ipanema’ til titelnummeret, der dog er så standardiseret listet ned i elegante arrangementer, at man knap ænser Kralls kønsløse tilstedeværelse.

Dragende donna
Så er der radikalt anderledes format, dybde og sensualitet over Cassandra Wilson, som på ’Closer to You: The Pop Side’ har samlet de mere populærmusikalske højdepunkter fra hendes 16-årige karriere hos Blue Note.

Den 53-årige sydstatsdonna omslutter sange af blandt andre Van Morrison, U2 og Bob Dylan og gør dem såre selvfølgeligt til sine helt egne med heksekunstnerens umiskendeligt tilrøgede røst, der er dragende som en svalende munding af Mississippi på en lummer sommerdag.

Hun er det, man i ordets oprindelige betydning kalder en diva.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'