Tornadoen fra Texas

1

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Bob Dylan lyder som om, han står med cowboystøvlerne i Rio Grande på sit nye album, ’Together Through Life’, og stormesterens flirt med tex-mex er utvivlsomt ikke mindst inspireret af hans mangeårige beundring af genrens fornemste ambassadør, Doug Sahm.

Dylan medvirkede på Sahms herlige ’Doug Sahm and Band’ fra 1973, og ikonet har flere gange spillet numre med charmøren i radioprogrammet ’Theme Time Radio Hour’, men Dylan er dog ikke at finde på hyldestpladen ’Keep Your Soul: A Tribute to Doug Sahm’, der ærer eneren 10 år efter han døde som 58-årig af et hjertestop.

Sahm var lidt af en vidunderhvalp, der i en alder af 11 sad på selveste Hank Williams’ knæ og filede på sin fiddle, men trods flere tilløb til et afgørende gennembrud så opnåede han aldrig den stjernestatus, der kendetegnede flere af de legender, han spillede sammen med.

Sahms plads i historiebøgerne er imidlertid sikret på grund af hans visionære og vildt entusiastiske mixture af soul, blues, country, rock’n’roll og mexicansk folkemusik, der naturligt nok blev kaldt tex-mex og som vel kun kunne komme fra en original født i et sort kvarter i San Antonio, Texas.

Dæmonisk fortolkning
Virtuosen var velbevandret på alskens instrumenter og en forbløffende naturlig sanger og sangskriver, som dyrkede sin særegne stilart både solo og ikke mindst i skikkelse af centrumsfigur for orkestrene Sir Douglas Quintet og Texas Tornados, men hans charmerende signatursound var ikke mindst et produkt af samarbejdet med barndomsvennen Augie Meyers, hvis karakteristiske Vox-orgel dinglede lystigt gennem stort set hele Sahms karriere.

Meyers assisterede Dylan på ’Love and Theft’, og han pumper også løs gennem ’Adios Mexico’ fra ’Keep Your Soul: A Tribute to Doug Sahm’, der generelt er en yderst elskværdig omgang, hvor forståelsen for det lunefulde groove og nærværet i Sahms opløftende musik er en konstant reminder om mandens mange mesterlige meritter.

Ry Cooder er med til på autentisk vis at eksekvere Sahms største hit, ’She’s About a Mover’, mens Los Lobos svajer elegant på ’And it Didn’t Even Bring Me Down’, og Greg Dulli, der er skivens eneste lidt overraskende bidrager, imponerer voldsomt med en dæmonisk fortolkning af ’You Was For Real’.

Her er ikke en eneste nitte, men ingen funkler som Delbert McClinton, der losser så gevaldigt til ’Texas Me’, at Sahm skal ligge meget dybt begravet for ikke at genopleve en af sine stærkeste skæringer i opskruet tempo.

Løsslupne narrestreger
Sahms sange er i årenes løb genudgivet i utallige sammenhænge, og senest garanterer ’Complete Singles 1964-1966’ med Sir Douglas Quintet en meget munter og medrivende remasterering af vildbassens kådhed. Opsamlingen bringer højdepunkter fra den starten på Sahms snørklede løbebane som pladeartist, hvor en lokal musikmogul forsøgte at afsætte ham i slipstrømmen på The Beatles - deraf det engelsk klingende navn Sir Douglas Quintet.

Beatles-hår og nystrøgede jakkesæt kunne dog ikke forhindre tornadoen fra Texas i at blæse med latent galskab, og trods en uskyldig naivitet så er Sahms umiskendeligt løsslupne narrestreger ikke mere tidstypiske, end man sagtens kan fornemme den stærk texanske twist, der senere skulle udvikle sig til en kosmisk og udtalt mexicansk dimension.

’In Time’ minder om The Zombies, mens ’Blue Norther’ er hjemsøgt af en dragende melankoli, og ’She’s Gotta Be Boss’ er gungrende galskab. I originalversionen er den føromtalte hitlistestormer, ’She’s About a Mover’, umulig ikke at blive væltet omkuld af, og ’The Story of John Hardy’ afslører, af Dylans fascination af Sahm var gensidig.

Gad vide hvordan Sahm ville lyde i dag? Tja, nok nogenlunde som ’Together Through Life’ med et stænk af tequila.