Cash-klanen og sangskatten

Rosanne Cash fortolker fader Johnnys favoritter på indtagende og stjernespækket album

09:58, 04. okt 2009 | Thomas Treo

Oversæt / Translate

Rosanne Cash - det bliver i familien. Kapaciteten har det bestemt ikke fra fremmede. (Foto: Deborah Feingold)

Rosanne Cash: 'The List' (Manhattan/EMI) Udkommer mandag 5. oktober

Da Rosanne Cash var teenager bekymrede hendes fader - en vis Johnny - sig over, at hun tilsyneladende ikke havde noget kyndigt kendskab til countrymusikken, så han gav hende en liste med 100 essentielle sange, han mente, hun skulle kende.

Rosanne blev senere en højt respekteret sangskriver og countrysangerinde med stor succes i især 80’erne, og også ’Black Cadillac’ fra 2006 skabte opmærksomhed i kraft af albummets smertelige bearbejdelse af hendes sorg efter både Johnny, stedmoderen June Carter og moderen Vivian Liberto døde mellem 2003 og 2005.

Nu er Rosanne tilbage med ’The List’, hvor hun har valgt at fortolke et dusin sange fra den liste, The Man in Black gav hende i starten af 70’erne, og det er der kommet et yderst klædeligt coveralbum ud af.

Sitrende længsel
Tonen er lavmælt og agtværdig, og den 54-årige sydstatsdame omfavner disse evergreens med en smagfuld blanding af andægtighed og respektfuld fornyelse. Hank Snows ’I’m Movin’ On’ genopfindes eksempelvis i et underdrejet og sært dragende arrangement, der i stil med resten af ’The List’ er iscenesat af Rosannes mand, produceren John Leventhal.

’Miss the Mississippi and You’ af Jimmie Rodgers er eminent indhyllet i en jazzblå tåge, som fungerer fornemt i samspil med den sitrende længsel i Rosannes stemmeføring, der viderefører vemodigheden fra countrydivaerne Tammy Wynette og Patsy Cline tilsat et tidssvarende touch.

Prominente gæster
Bob Dylans ’Girl From the North Country’, som Johnny som bekendt sang med stormesteren, tolker Rosanne med rørende intimitet, og historiens vingesus bliver en svalende brise, men hun kommer til at virke gumpetung på en tempofyldt udgave af Harlan Howards ’Heartaches By the Numbers’, hvor Elvis Costello bræger i baggrunden.

Også Bruce Springsteen, Rufus Wainwright og Jeff Tweedy låner stemmebånd ud, men de prominente gæster er egentlig forstyrrende elementer på et ellers indtagende album, der tydeligvis er et anliggende mellem far, datter og nogle af de største sange, som verden har hørt.

Vedkommende.