Mariah leverer middelmådighed i metermål

Mariah Carey tager ingen chancer på sit nye, ligegyldige album

16:47, 02. okt 2009 | Henrik Queitsch

Mariah er stadig populær, men træder vande kunstnerisk. (Foto: AP)

Mariah Carey: 'Memoirs of an Imperfect Angel' (Def Jam/Universal)

Der var vel ikke mange, der havde ventet, at Mariah Carey ville rejse sig igen efter den personlige, kunstneriske og kommercielle nedtur, der fulgte i kølvandet på albummet og filmen ’Glitter’ (2001), som begge var alt andet end strålende.

Men efter endnu et flop året efter, ’Charmbracelet’, indtog Carey igen toppen af hitlisterne med både ’The Emancipation of Mimi’ (2005) og ’E=MC2’ (2008). Ja, ’Touch My Body’ fra sidstnævnte skrev hende sågar ind i historiebøgerne som den solist med flest førstepladser på Billboards singlehitliste. En rekord som selveste Elvis Presley førhen havde siddet på.

Så der fifles selvklart ikke med formlen her på ’Memoirs of an Imperfect Angel’, der bortset fra enkelte up-tempo-numre består af midtsøgende, velsmurt R&B i mellemtempo. Og modsat Whitney Houston har Carey stadig det meste af sin imponerende stemmepragt i behold. Hvilket dog ikke afholder hende sig fra at benytte sig af tidens svøbe, den såkaldte auto-tune.

Smart stunt
Produktionen og melodierne er denne gang udelukkende lagt i hænderne på de flittige hitmagere Terius ’The-Dream’ Nash og C. ’Tricky’ Stewart, hvilket har resulteret i et – alt efter synsvinkel – mere helstøbt eller ensformigt album end forgængerne.

Som et sikkert økonomisk smart stunt følger der et lille, reklamespækket særnummer af damebladet ’Elle’ med cd’en, der afslører at den nu 40-årige sangerinde stadig lever i et prestigefikseret varemærkeunivers, der mest ligner en understimuleret teenagers våde drømme.

Musikalsk er der ikke noget, som falder decideret igennem. Men heller ikke noget, der for alvor stikker ud. Så endnu en succes er med garanti i hus.