Rammstein i sadistisk selvsving

6

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Seks sortklædte mænd poserer om et veldækket bord og er ved at partere en nøgen kvinde. Ja, man behøver blot kaste ét blik på Rammsteins sjette album for at se, at bandet stadig mestrer selviscenesættelsens ædle kunst.

Desværre er det efterhånden også noget af det, de er bedst til. Det har taget hele fire år at producere ’Liebe Ist Für Alle Da’, og de tyske millionsællerter har flere gange udtalt, at det har været en udmarvende proces med et utal af skænderier, skærmydsler og skrottede sange. Og slutresultatet lyder også derefter: Her er dømt kreativ forstoppelse.

Rammsteins bedste plader er deres tre første, hvor den sadistiske sammensvejsning af Ministry, Kraftwerk og Depeche Mode fungerede optimalt, mens de for hver udgivelse opgraderede lyden. Siden da er kvaliteten af sangskrivningen dalet, og dette er endnu en skive med en lille håndfuld højdepunkter, men endnu flere larmende ligegyldigheder.

Desperat porno
Førstesinglen ’Pussy’ er et typisk eksempel på Rammstein i selvsving, og den tilhørende pornovideo forstærkede bare følelsen af desperat jagt på opmærksomhed. Den kiksede 80’er-poppastiche ’Haifisch’ og tromleriet i ’Rammlied’ er også rent fyldstof, selv om frontmand Till Lindemann bør fremhæves for sin ihærdige indsats.

Lindemann er og bliver verdensmester i rulle på r’erne og veksler på fornøjeligste vis mellem patos og selvironi. Samtidig viser især ’Ich Tu Dir Weh’, at han stadig forstår sig på hypereffektive popomkvæd. Musikalsk er ’Wiener Blut’ dog det mest spændende indslag med alt fra bombastisk orkester til kryptiske klange. Mere af det næste gang, tak.

’I can’t get laid in Germany’, skråler Lindemann undervejs. Så galt går det nu næppe. Men ’Liebe Ist Für Alle Da’ er lidt af en narrefisse.