Spor fra en hitman

Sangskriveren Chip Taylor glimter med ny nostalgi og pragtfuld kollektion af tidlige træffere

22:01, 29. okt 2009 | Thomas Treo

Chip Taylor: 'Yonkers NY' (Train Wreck/import)

Diverse: 'Wild Thing: The Songs of Chip Taylor' (Ace/Bonnier)

Chip Taylor har en af de mere usædvanlige karrierer i showbusiness som forfatteren til rockklassikeren ’Wild Thing’, mangeårig professionel gambler og Angelina Jolies onkel.

Sidstnævnte betyder naturligvis, at han er broder til skuespilleren Jon Voight og geologiprofessoren Barry Voight, og netop troubadourens såkaldte ’bastard brothers’ er centrale skikkelser på albummet ’Yonkers NY’, hvor Taylor - der er født James Wesley Voight i 1944 - sætter musik og ord på barndomsminderne.

Efter delvist at have sluppet sangskrivningen i starten af 1980’erne til fordel for en berygtet evne til at score svimlende summer på blackjack og spil på heste gjorde Taylor musikalsk comeback i 1996 med skiven ’Hit Man’, og siden har han jævnligt udsendt gedigne plader i skikkelse af countryinspireret spillemand.

Falmet familiealbum
’Yonkers NY’ er endnu en tilbagelænet og skønt knirkende affære i rækken, hvor navnlig hans vildt fabulerende fader lyser op i sangene som et lysende forbillede for de tre eventyrlystne brødre i byen lidt nord for New York City, hvor rock’n’rolls fødsel prægede Taylors opvækst.

Sangene er sympatiske og oftest karakteristisk velskrevne, men turen gennem det flot falmede familiealbum er også lidt for fredsommelig, og man savner til tider noget drama midt i den ellers nærværende og lunt klingende nostalgi.

’Yonkers NY’ udsendes ganske betænksomt i en 2cd-version, hvor den ene cd blot består af de 11 numre, mens den anden er udvidet med uddydende røverhistorier mellem skæringerne.

Vidunderlig kollektion
Tidligere på året udkom også ’Wild Thing: The Songs of Chip Taylor’ i Ace Records’ sublime serie, hvor selskabet præsenterer store sangskrivere via andres fortolkninger. Taylor var fra midt i 1960’erne til omkring ’70 ansat til at skrive hits for et forlag på Manhattan, og det er højdepunkterne fra de år, der pryder denne vidunderlige kollektion.

Inkluderet er naturligvis The Troggs’ udødelige indspilning af ’Wild Thing’, som sammen med The Kinks’ ’You Really Got Me’ indvarslede garagerock og punk.

Men Taylor mestrede også folkpop, der repræsenteres ved et andet stort hit, ’Angel of the Morning’, som er indspillet af blandt mange andre Dusty Springfield, men her er det Merrilee Rush, der er engelen.

Solsort fra sumpen
Magiske ’His True Love For You’ er derimod en suveræn soulskæring i en udgave af upåagtede Al McCarther, og gennem The Hollies lettede Taylor sin dårlige samvittighed til sin søn, der var ’Son of a Rotten Gambler’.

Endnu bedre er imidlertid Stoney Edwards’ mageløse levering af den sumpede ’Blackbird (Hold Your Head High)’, inden Taylor slutteligt selv brummer sin uforlignelige ’(I Want) The Real Thing’.

I en alder af 65 er han måske ikke længere nogen 'Wild Thing', men 'The Real Thing' kan ingen tage fra verdens eneste Chip Taylor.