Kent i kunstnerisk comeback

3

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

I slutningen af 90’erne kunne man knap cykle gennem København om sommeren uden at høre Joakim Bergs stemme strømme fra åbne vinduer overalt i byen, men i det nye årtusinde har Kent konsolideret populariteten uden ørehængerne, og ’Tillbaka till samtiden’ fra 2007 lød som et punkteret orkester med vinterdepression.

De store popsange er ikke tilbage på ’Röd’, men det er inspirationen og viljen til nybrud derimod, og Kents ottende studiealbum er lyden af et aldrende orkester, der omfavner fornyelsen med afsæt i gammelkendte kvaliteter og en tiltrængt lyst til lidenskab.

Mere elektronisk
Balladen ’Hjärta’ vækker nerven i Kents melankoli, og på episke ’Sjukhus’ folder kvartetten fra Eskilstuna sig ud med fryden, der kendetegnede den umiskendeligt svenske poesi i de skandinaviske landeplager fra slængets storhedstid.

Kents diskrete udvikling mod et mere elektronisk udtryk fortsætter på navnlig ’Ensamheten’ og ’Taxmannen’, hvor den dunkende diskofili næsten kammer over i house, og trods en vis gennemslagskraft bliver det især på disse skæringer tydeligt, at gruppens lydbilleder tangerer det ordinære, for danske Jon ’Joshua’ Schumann præsenterer atter bandet i en uspændende produktion.

Selv den noget kliniske indpakning kan dog ikke skjule, at med ’Röd’ bremser Kent den kreative fortabelse i form af et kunstnerisk comeback, der måske ikke ligefrem blæser glasset ud af vinduerne, men persiennerne kan rulles op for et glædeligt genhør.