Indlæser...

Bon Jovial

Bon Jovi er tilbage som Bon Jovi - i glimt giver det på en måde mening

14:32, 05. nov 2009 | Thomas Treo

Annonce

  • Oversæt / Translate
Jon Bon Jovi - traver i ring med bonkammeraterne fra New Jersey på 'The Circle'. (Foto: Andreas Szlavik)
Jon Bon Jovi - traver i ring med bonkammeraterne fra New Jersey på 'The Circle'. (Foto: Andreas Szlavik)

Annonce

Bon Jovi: 'The Circle' (Island/Universal) Udkommer mandag 9. november

Annonce

Efter Bon Jovi galoperede ned af en meget blind vej med countryinspirerede ’Lost Highway’ i 2007, er det nærmest befriende, at orkesteret skifter cowboyhatten ud med den gode gamle cowboyvest på ’The Circle’, der indledningsvis strutter af svulstige schlagere som var det fortsat mandigt at ligne en Los Angeles-luder.

Veteranerne fra New Jersey har stadig berettigelse i egenskab af overfladeunderholdning, når skamløst iørefaldende slagsange i umiskendelig stil med ’We Weren’t Born to Follow’ og ’Work For the Working Man’ fremprovokerer trang til at bunde en Budweiser, toupere manken og klippe knæene af garderobens mest forvaskede Levi’s.

Så snart sangskrivningen mister sin medrivende effektivitet, føles Bon Jovis opblæste klichéer imidlertid uendeligt tomme, og ’The Circle’ er simpelthen ikke veldrejet nok til at fastholde interessen i andet end de glimt på skivens første halvdel, hvor gruppen citerer sig selv tilsat muntert overskud.

Titlen ’The Circle’ hentyder formentlig til, at ringen er sluttet, fordi Bon Jovi musikalsk vender hjem, men det føles nu snarere som om, at de bare harmløst traver i ring.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'