Indlæser...

Veteran i vigør

Veloplagt udspil fra 72-årige Shirley Bassey

12:35, 24. nov 2009 | Henrik Queitsch

72-årige Shirley Bassey er stadig vidunderligt selskab. (Foto: AP)
72-årige Shirley Bassey er stadig vidunderligt selskab. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Dame Shirley Bassey: 'The Performance' (Geffen/Universal)

Annonce
Havnetøsen Shirley Bassey fra Tiger Bay, Cardiff, må ligesom en anden, jævnaldrende waliser, Tom Jones, siges at være kommet et stykke vej fra det ydmyge udgangspunkt. Og siden årtusindeskiftet har hun kunnet bryste sig med titlen Dame – så springer man ikke meget højere i det engelske klassesamfund.

Bassey er i resten af verden først og fremmest kendt for sine tre James Bond-temaer, ’Goldfinger’, ’Diamonds Are Forever’ og ’Moonraker’, men er i hjemlandet nærmest en institution og målt på hitlisteplaceringer stadig den mest succesfulde kvindelige, britiske kunstner nogen sinde.

Der har de senere år været forholdsvis stille omkring Bassey – uden at karrieren dog har været decideret indstillet. Og dette veloplagte udspil fra den nu 72-årige sangerinde tyder ikke på, at pensionsalderen venter lige om hjørnet.

Under ledelse af Bond-produceren David Arnold har en række yngre kunstnere som Rufus Wainwright, Manic Street Preachers, Gary Barlow og selvfølgelig legenden John Barry leveret skræddersyet materiale til Basseys stadigt imponerende stemme i imposante arrangementer.

Hun slipper overbevisende fra det meste, men bedst er Richard Hawley-balladen ’After the Rain’ og Pet Shop Boys’ ’The Performance of My Life’, som næsten lever op til titlen. Diva er kun et fattigt ord.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'