Indlæser...

Prætentiøst pladder

Tres minutter på Jorden føles som en evighed i selskab med Thirty Seconds to Mars

08:16, 11. dec 2009 | Thomas Treo

Thirty Seconds to Mars med Jared Leto i midten - weltschmerz af en anden verden. (Foto: EMI)
Thirty Seconds to Mars med Jared Leto i midten - weltschmerz af en anden verden. (Foto: EMI)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Thirty Seconds to Mars: 'This is War' (Virgin/EMI) Spiller i K.B. Hallen, København, 9. marts

Annonce

Centreret omkring skuespilleren Jared Leto har Thirty Seconds to Mars akkumuleret massivt momentum op til udgivelsen af den Los Angeles-baserede trios tredje album, ’This is War’, der dog trods bulder og brag ebber ud som en fæl fuser.

Slængets tidstypiske emo-weltschmerz virker pinefuldt forloren, og deres storladne elektro-pop er tilsat rock-attituder kværnende udynamisk gennem overlange numre med en gennemsnitlig spilletid på 5 minutter. Navnlig den U2-lignende ballade 'Alibi' får på 360 sekunder Thirty Seconds to Mars til at føles som skaberne af et uendeligt nummer, mens gruppen faktisk formår at stjæle fra The Edge med sjældent strejf af effektivitet på titelskæringen.

Generelt snurrer skiven imidlertid i sørgeligt selvsving ,og man savner temposkift, melodier og nuancer i bandets bombastiske krigserklæring, hvor udbredt brug af skamløst udbasunerede børnekor fremstår som et nærmest bizart forsøg på at krænge opsigtvækkende elementer ned i en kæmpemæssig produktion af veteranen Flood, der mestrer den svære kunst at få noget nær ingenting til at lyde af lidt.

En på alle måder lidelsesfuld oplevelse.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'