Indlæser...

Natklubspumaen

Berusende soul-cocktails fra dengang hipsteren Georgie Fame swingede London

08:07, 03. mar 2010 | Thomas Treo

Annonce

  • Oversæt / Translate
Georgie Fame - hitmageren får et lift af skuespilleren Sabrina Scharf efter en premiere i 1966. (Foto: Polfoto)
Georgie Fame - hitmageren får et lift af skuespilleren Sabrina Scharf efter en premiere i 1966. (Foto: Polfoto)

Annonce

Georgie Fame: 'Mod Classics: 1964-1966' (Ace/Bonnier)

Annonce

I en alder af 66 havde Georgie Fame stadig fingerfærdighederne på sit vibrerende Hammond-orgel intakt, da han i september sidste år besøgte Danmark som en betydelig del af løsslupne Bill Wyman’s Rhythm Kings, og man kunne forsat fornemme veteranens formidable svaj fra storhedstiden midt i 1960'erne.

Fame alias Clive Powell var knap fyldt 20, da englænderen fik London og resten af Storbritannien til at swinge med sine hippe udgaver af både populær og mere skummel amerikansk soul, jazz, R&B og sågar country, der alt sammen kom til at tindre med friskheden fra en gin & tonic, når vidunderhvalpen rystede tidens cocktails.

Som en karakteristisk britisk blanding af Burt Bacharach og Ray Charles fik Fame sit bette band til at minde om et funky bigband, og i skikkelse af sanger var hipsteren en smidig natklubspuma ved tangenterne.

Sprudlende kreativ
Fames schlagere er genudgivet intensivt i form af mange mere eller mindre tvivlsomme kollektioner, men altid kvalitetsbevidste Ace Records viger udenom de åbenlyse skæringer på pragtfulde 'Mod Classics: 1964-1966', der over 72 raffinerede minutter retter fokus mod musikaliteten i kapelmesterens berusende grooves, der som titlen antyder, især var populære blandt de såkaldte mods.

Ekstatiske fortolkninger af Sam Cookes 'It's Got the Whole World Shakin'' og Steve Croppers 'See Saw' er på nippet til at eksplodere af overskud, og Fame demonstrerer sprudlende kreativitet ved at genopfinde Willie Nelson-evergreenen 'Funny How Time Slips Away' tilsat ubesværet Bacharach-elegance.

Klassikeren 'Move It On Over' af Hank Williams er i poterne på Fame minsandten en glammende boogie, og i de år havde knægten simpelthen så meget elektricitet i kløerne, at man næsten skulle tro, han kunne vække selve countrykongen til live igen med sin berusende entusiasme.

Kort sagt en stor fornøjelse.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'