Ekstraordinær olding

Kan man lave plade som 82-årig? Mose Allison kan. Endda en fremragende af slagsen

16:40, 18. mar 2010 | Thomas Treo

Mose Allison - amerikaneren er umiskendeligt tilbage i skikkelse af swingende satiriker. (Foto: Bonnier)

Mose Allison: 'The Way of the World'
(Anti/Bonnier) Udkommer mandag 22. marts

Når man nyder Mose Allisons første album i 13 år, virker det naturstridigt, at Mississippi-eminencen er 82 år gammel. Eller snarere ung.

Bluesjazzens bidske pianomand har nemlig hverken mistet stemmen, særheden eller evnen til at velformulere durkdreven, vittig og ubesværet swingende sarkasme samt smertelige kærlighedssange blottet for sentimentalitet.

Allison er forbillede for legender som Van Morrison, Ray Davies og JJ Cale, og hans sange er indspillet af blandt mange andre The Who, The Yardbirds og The Clash, så man skulle måske mene, veteranen ikke behøvede at støve formatet af igen.

Et skælmsk syn
Det mente han i hvert fald selv, men altid smagfuldt producerende Joe Henry fik minsandten overtalt Allison til at gå i studiet på ny, og 'The Way of the World' er et resultat, der gør verden lidt bedre.

Henry nuancerer Allisons idiosynkratiske stil en anelse med slideguitarer og saxofon, hvilket dog ikke ændrer essensen af enerens gerning, der emmer af livsklog overbærenhed og et skælmsk syn på solsystemets generelle vanvid set gennem det nederste af øjenbrynene på en olding, som har set det meste.

Duet med datter
I løbet af 36 underfundige minutter er Allison munter gennem spjættende 'My Brain' og religionssatiren 'Modest Proposal', men han tager sig også tid til at være dyster på apokalyptiske 'Let It Come Down', mens 'Crush' larmer herligt som hidsigt instrumentalnummer.

Afsluttende 'This New Situation' er en duet med datteren Amy og et lidt for sødt farvel, som man dog gerne tilgiver guldgubben, der duperer med underspillet overskud på et imponerende værk, der også ville betage, hvis Allison kun var 72.

Pragtfuldt.