The Nomads er stadig en institution i Sverige, men selv om gruppen aldrig har været lukket helt ned siden starten i 1981, så har døren til deres garagerock på bekymrende vis kun stået på klem de seneste mange år.

LÆS OGSÅ: Se også: Rock'n'rolls actionhelt er tilbage!

Nu bryder The Nomads imidlertid endelig stilheden med et prægtigt rabalder, og beundringsværdige ’Solna’, der er veteranernes første studiealbum siden fortrinlige ’Up-Tight’ fra 2001, markerer et forbløffende beåndet comeback.

Kvartetten leverer noget, man kunne kalde rigtig rock’n’roll for voksne, og med nerven og rastløsheden intakt formår The Nomads at skrive meningsfulde sange, som emmer af gråsprængt værdighed i en ungdomsfikseret industri.

LÆS OGSÅ: Se også: Da Primal Scream mødte MC5

’Solna’ er opkaldt efter bandets hjemby lidt nord for Stockholm, og der brænder en befriende uprætentiøs og utrendy hengivenhed til ophavet på pladen, som samtidigt blander fundamentale inspirationskilder som The Stooges og Roky Erickson med mere konventionelle elementer fra The Rolling Stones og tilmed The Byrds.

LÆS OGSÅ: Se også: Herligt freakshow

Åbningsnummeret ’Miles Away’ er dog et fræsende mesterstykke, der flænses uimodståeligt op af hvinende rundsavsguitarer, men powerpop-træfferen ’20 000 Miles’ og ’melodiske ’The Bad Times Will Do Me Good’ giver The Nomads en klædelig fuldmoden klang og overskudsagtig variation.

En vildt imponerende genkomst fra et ganske særligt orkester.