Persondata politik

Mesterværk i mammutformat

The Velvet Undergrounds legendariske debutalbum får det helt store udtræk på ny box

« Forrige
Næste »

Seneste Musik

Mest læste i Musik

Kommende album
Kommende koncerter
Thomas Treo Skamhører
  1. Fu Manchu: 'Invaders On My Back'
  2. Mastodon: 'High Road'
  3. The Black Keys: 'Turn Blue'
Henrik Queitsch Skamhører
  1. Damon Albarn: 'Everyday Robots'
  2. Kill J: 'Bullet'
  3. The Jeffrey Lee Pierce Sessions Project: 'Axels & Sockets'
Rune Melchior Sjørvad Skamhører
  1. Mac DeMarco: 'Salad Days'
  2. Various Artists: 'A Tribute To Bob Dylan In the 80s: Volume One'
  3. Treefight For Sunlight: 'Pizza'

EKSTRA tæt på de kendte

 
The Velvet Underground: 'The Velvet Underground & Nico - 45th Anniversary Super De Luxe Edition' (Polydor/Universal)
læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

I mit job sker det jævnligt, at man ved et middagsselskab eller lignende, når samtalen er ved at gå i stå, får stillet spørgsmålet: 'Nå, hvad er så den bedste plade, der nogensinde er lavet'. Det er jo umuligt, at give et entydigt svar på, og alt efter dagsformen stikker jeg efter en masse forbeholdt nogle skiftende titler ud, der kunne være mulige kandidater. Men ét album dukker stort set op hver gang. The Velvet Undergrounds debut 'The Velvet Underground & Nico', udsendt første gang i marts 1967 på Verve Records - blandt venner kendt som 'banapladen' på grund af Andy Warhols ikoniske cover.

Ikke blot fordi det er et af de mest skelsættende og indflydelsesrige album, der nogensinde er udsendt på sort vinyl, men også – eller måske først og fremmest – fordi, det er en af de plader, der har betydet mest for mig og min musikopfattelse på et rent personligt plan. Og sandsynligvis den plade jeg har hørt flest gange nogensinde. Som stadig formår at slå benene væk under mig, når jeg er i lige det humør.

Langtidsholdbare toner
Det der med 'indflydelsesrige' lod dog vente på sig. Da albummet landende midt i den såkaldte 'Summer of Love', lød dens ind i mellem kakofoniske klange og depraverede tekster om heroin, sadomasochistisk sex og narcissisme som noget fra en anden og meget mørkere planet. Eller også var der bare tale om et nådesløst, profetisk klarsyn. Hvis der overhovedet var nogle blomster at finde her, så var det dem, som digteren Baudelaire kaldte 'syndens blomster'.

Tonerne har dog vist sig at være betydeligt mere langtidsholdbare end det datidige pladesalg indikerede (albummet nåede blot en topplacering som nummer 171. på Billboards hitliste), og kritikeren Lester Bangs fik på mange måder ret, da han skrev: 'This is the birth of modern music'. Pladens renomme og virkningshistorie voksede støt op gennem 1970'ernes artrock og punk, og siden har stort set alle afarter af det man med et bredt begreb betegner som indierock, været utænkeligt uden et eller flere aspekter af det righoldige og varierede lydbillede på 'The Velvet Underground & Nico', der indeholder både frenetisk støj, (næsten) regulær rock'n'roll, melankolske ballader og sørgmodig pop. Plus det løse. Og alligevel hænger det sammen på forbilledlig vis.

Eksemplarisk samlerobjekt
Nu markeres 45-års jubilæet så med en luksuriøs udgivelse, der ud over en flot bog med tekst og billeder i lp-format, rummer hele seks cd'er. Der er med andre ord tale om et produkt, der henvender sig til den allerede overbeviste feinschmecker. Nybegynderen er nok bedtre tjent med at investere i gruppens fire, fremragende regulære album fra årene 1967-1970 eller endnu bedre boksen 'Peel Slowly and See', der indeholder alle gruppens studieindspilninger plus en masse (relevant) ekstramateriale.

Dette er et fan- og samlerobjekt. Men et eksemplarisk af slagsen. Ud over at være særdeles smukt udformet (hvilket er et mere og mere fremherskende modtræk til cd'ens salgsmæssige styrtdyk), er der også masser af spændende materiale at hente for den seriøst interesserede lytter.

Ud over det regulære album i både stereo- og monoudgaven (der har et ret forskelligt udtryk) samt diverse singler og alternative versioner finder man også hele Nicos soloalbum 'Chelsea Girls' – også udsendt i 1967 og med fem sange skrevet af gruppens medlemmer, der tilmed medvirker som musikere på flere spor.

Loppemarkedfund
Det er dog alt sammen velkendt materiale, og interessen samler sig derfor primært om cd'en med de såkaldte 'Norman Dolph acetates' eller 'Scepter Studio Sessions', der grundlæggende er Velvet's første version af albummet fra foråret 1966, der blev afvist af tre forskellige selskaber. Seks af de ni sange dukkede senere op på den regulære debut – men i ofte radikalt andre miks – mens tre blev spillet helt om (og to nye blev tilføjet).

Optagelserne blev i mange år betragtet som tabt, men blev fundet af en samler på et loppemarked i 2002 – og købt for 75 cent! De har senere været udsendt på piratplade, men det er illuminerende at høre denne alternative version af albummet i en mere end acceptabel lydkvalitet.

En hel livekoncert optaget Ohio i november 1966 i forbindelse med Andy Warhols berygtede Exploding Plastic Inevitable-multimedieshows er også guf for kendere – ikke mindst de to næsten en halv time lange freak-outs 'Melody Laughter' og 'The Nothing Song'. Det kræver dog et tålmodigt øre og en vis fantasi, da optagelsen bestemt ikke er i hi-fi. Til gengæld er en række øveoptagelser fra the Factory i januar 1966 kun for de virkeligt ihærdige.

Men alt i alt en gennemført hyldest til et af rockhistoriens få virkelig revolutionerende album. Sort som ibenholt. Og lige så smukt og slidstærkt.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik