Den gamle mester fra New Orleans

Pragtfuld opsamling med sange af overmusikalske Allen Toussaint fungerer uimodståeligt

  • Allen Toussaint anno 2009 - multitalentet er ikke til at stå for. (Foto: AP/Dave Martin)
Allen Toussaint anno 2009 - multitalentet er ikke til at stå for. (Foto: AP/Dave Martin)
1/3
Næste »
Diverse: 'Rolling with the Punches - The Allen Toussaint Songbook' (Ace/Cosmos)
Ekstra Bladet:
1 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Det kvalitetsbevidste britiske pladeselskab Ace Records præsenterer en spændende stribe af populærmusikkens mest markante sangskrivere i indbydende serie, hvor hitmagernes herligheder leveres i form af en mangfoldig række fortolkninger fra arkiverne.

Randy Newman, Lee Hazlewood og Chip Taylor er blandt dem, der allerede er blevet behandlet efter fortjeneste, og nu følger så en af de mest blændende arkitekter bag den boblende lyd af New Orleans - giganten Allen Toussaint.

Se også: Spor fra en hitman

Som pianist, arrangør, producer, sanger og ikke mindst sangskriver har Toussaint siden slutningen af 1950'erne skabt et mestermusikalsk blend af soul, blues, jazz og pop, og hans ubesværede flair og frydefulde lethed pulserer videre på vidunderlig vis hos stort set alle de 23 kolleger, der fortolker hans sangskat på 'Rolling with the Punches: The Allen Toussaint Songbook'.

Alt skal være funky fra nu af
Indspilningerne er fortrinsvis fra 1970'erne, men anno 1961 synger bysbarnet Aaron Neville 'Let's Live', så englestemmen får vinger.

'Everything I Do Gonh Be Funky (From Now On)' kunne være Toussaints programerklæring, og det kan Don Covay sagtens leve sig ind i.

Se også: Næsten normal

Et andet højdepunkt er Boz Scaggs fedtede udgave af monsterskæringen 'Hercules', der rejser sig ærefrygtindgydende fra Louisianas sump.

Solomon Burke får 'Get Out of My Life Woman' til at strutte uimodståeligt, og man kunne blive ved. Og ved. Og ved.

Toussaint selv er en gentleman, der helst holder sig i baggrunden, men med så pragtfulde toner er han selv ude om, at han uundgåeligt stiger op til overfladen.

null

null

Seneste Ekstra Bladet job

Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Imperial State Electric: 'All Over My Head'
  2. Emmylou Harris & Rodney Crowell: 'The Traveling Kind'
  3. Richard Thompson: 'Beatnik Walking'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Nick Cave & Warren Ellis: 'Loin Des Hommes - OST'
  2. Speaker Bite Me: 'If Love Is Missing it Must Be Imposed'
  3. My Morning Jacket: 'The Waterfall'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Ian Castle: 'Time On' (Feat. Chang Il Kim)
  2. Metz: '//'
  3. Best Coast: 'California Nights'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk