Persondata politik

One Direction-film er rent plattenslageri

Såkaldt 'dokumentarfilm' har absolut intet med succesgruppen eller dens musik at gøre

  • Ny dokumentarfilm er tydeligvis lavet uden rettigheder til One Directions musik.(Foto: Chris Pizello/AP)
« Forrige
Ny dokumentarfilm er tydeligvis lavet uden rettigheder til One Directions musik.(Foto: Chris Pizello/AP)
1 af 2
Næste »
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Bob Dylan: 'Dress It Up, Better Have It All'
  2. Slipknot: '.5: The Gray Chapter'
  3. Scott Walker + Sunn O))): 'Soused'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Love Shop: 'Kærlighed og straf'
  2. Scott Walker + Sunn O))): 'Soused'
  3. Foxygen: '...And Star Power'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Ryan Adams: 'Ryan Adams'
  2. Interpol: 'El Pintor'
  3. Naomi Punk: 'Television Man'
 
'One Direction – All for One' Instr.: Sonia Anderson (Imperial)
Ekstra Bladet:
7 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Advarsel: Dette skodprodukt lanceres som en dokumentarfilm om boyband-fænomenet One Direction, der spiller to meget udsolgte koncerter i Danmark til maj næste år. Der er et billede af den purunge kvintet på omslaget, der tilmed lover: 'Du kommer virkelig bag facaden og i dybden i denne fantastiske dokumentar'. Det svarer nogenlunde til at servere en frysepizza som ny nordisk gastronomi.

For det første er der ikke en eneste tone af One Directions musik i filmen – der bliver i stedet leveret af nogle, der kalder sig Skeggs – og ingen af de fem medlemmer medvirker i filmen. Der bruges ultrakorte klip fra X Factor (der jo lagde grunden til gruppens succes), stillbilleder og 'interview' fra pressekonferencer.

Benovede fans
I stedet får man et par benovede fans (hvoraf en er cirka 10 år gammel) ligegyldige udgydelser, en stylist, et af medlemmernes barndomsvenner og sågar et medlem fra hedengangne Bay City Rollers (der tydeligvis intet kender til gruppen) klippet ubehjælpeligt sammen på et billigt computerprogram og med nogenlunde lige så meget baggrundsviden, som man kan google sig til på et par minutter.

I stedet forsøger en af de medvirkende at sammenligne knægtene med The Beatles – med den argumentation, at et af medlemmerne har en frisure, der minder om Paul McCartneys. Hvilket er ganske passende for det analytiske og åndelige niveau, vi befinder os på.

Ingen skam i livet
Falsk markedsføring er diplomatisk sagt. Rent plattenslageri er en mere rammende betegnelse. Ja, det svarer vel nærmest til at stjæle slik fra små børn. Vel at mærke uden at give dem noget slik til at starte med.

At nogen kan få sig selv til at lægge navn til dette markværk er en gåde. Men 'instruktøren' Sonia Anderson har åbenbart ingen skam i livet, og har tidligere lavet lignende svindelnumre med film om Michael Jackson, Pink Floyd m.fl. Nogen burde inddrage hendes kamera.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik