Da Primal Scream mødte MC5

De navnkundige rockorkestre fejrer hinanden med nostalgisk koncertoptagelse fra London

  • Bobby Gillespie fra Primal Scream, der er set endnu bedre. (Foto: PA/Matt Crossick)
Bobby Gillespie fra Primal Scream, der er set endnu bedre. (Foto: PA/Matt Crossick)
1/2
Næste »

Primal Scream/MC5: 'Black To Comm' (Easy Action/Target)

4
6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Primal Scream har aldrig lagt skjul på, at de er inspireret af MC5, men selv om gruppen fra Glasgow varmer op for Detroits garagerock-regenter og tilmed deler scene med dem på 'Black To Comm', så lyser inspirationen nu ikke ligefrem ud af skotterne uafbrudt.

Koncertoptagelsen, der findes både på cd og dvd, er fra 24. juni 2008, hvor de to banebrydende orkestre delte scene i Royal Festival Hall i London. En måned senere udgav Primal Scream deres svageste album, 'Beautiful Future', og flere sange fra skiven præger desværre det 54 minutter korte sæt, hvor selv mægtige 'Kowalski' lyder ubetydelig.

SKUFFENDE SCREAM

Curtis Mayfield-funky 'Uptown' minder dog om, at også på 'Beautiful Future' er der smukke sange, der peger fremad, og den ujævne optræden funkler desuden i form af fræsende 'Accelerator' og uimodståeligt svajende 'Rocks'.

Højt bundniveau
MC5 burde jo hedde MC3, fordi både Fred 'Sonic' Smith og Rob Tyner er døde, men uden på nogen måde at fylde forgængernes gigantiske støvler, så gør Adam Pearson og William Duvall det nu meget godt.

Veteranerne er i det hele taget et sympatisk bekendtskab, og nostalgien er standhaftig gennem et solidt, timelangt sæt, hvor supersange som 'Ramblin' Rose', 'Kick Out the Jams' og 'The American Ruse' holder bundniveauet højt sammen med Wayne Kramers flintrende Fender.

Forrygende finale
Uundgåeligt savner man snerten, fandenivoldskheden og vanvidsenergien fra slængets navnkundige debutalbum, 'Kick Out the Jams', men kvintettens samspil er stramt og medrivende på navnlig herlige udgaver af 'Over and Over' og 'Call Me Animal'.

PARTY-PATRULJEN

I en forrygende finale med mere end et dusin kåde musikanter i rampelyset spiller de to bands blandt andet storsvedende versioner af 'Movin' On Up' og 'Skull X', inden poeten John Sinclair, der var manager for MC5 i årene omkring 1970, til sidst slipper sin gamle tunge løs på en jazzet fortolkning af 'Black To Comm'.

Hverken Primal Scream eller MC5 er, hvad de har været, men det siger heldigvis mere om deres mageløse bedrifter i storhedstiden, og det er svært at finde et par nye rock'n'roll-orkestre, der ville kunne matche disse alt i alt underholdende 150 minutter.

null
null

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. The Sword: 'Greetings From…'
  2. Bonnie 'Prince' Billy: 'Best Troubadour'
  3. The War on Drugs: 'Thinking of a Place'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Sort Sol: 'Stor Langsom Stjerne'
  2. Kendrick Lamar: 'DAMN'
  3. Nick Cave & The Bad Seeds:: 'Lovely Creatures'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Raveonettes: '2016 Atomized'
  2. Hovvdy: 'Taster'
  3. Charlie Watts: 'Charlie Watts Meets The Danish Radio Big Band'
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
EKSTRA tæt på de kendte