En gammel popsanger går amok - igen!

Scott Walker afslutter opsigtsvækkende dommedagstrilogi med frenetiske 'Bish Bosch'

  • Scott Walker - den unikt gådefulde amerikaner fylder 70 i januar. (Foto: David Evans)
Scott Walker - den unikt gådefulde amerikaner fylder 70 i januar. (Foto: David Evans)
1/2
Næste »
Scott Walker: 'Bish Bosch' (4AD/Playground) Udkommer mandag 3. december
Ekstra Bladet:
1 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Scott Walkers karriere har udviklet sig uden sidestykke i musikhistorien.

Midt i 1960’erne startede amerikaneren som frontfigur for popgruppen The Walker Brothers, der kan betragtes som et eksklusivt boyband, og succesen fortsatte for sangeren, da han mellem 1967 og 1969 udgav fire rigt dekadente soloplader, der befæstede hans status som en særegen og dybt dragende crooner.

Se også: Pop som champagne

Walker mistede dog både sin integritet og popularitet med en stribe halvhjertede plader i 1970’erne, og fraset uforløste ’Climate of Hunter’ virkede han nærmest forsvundet i 1980’erne.

Med perverteret humor
Sensationelt vendte han imidlertid tilbage i 1995 med det foruroligende comebackværk ’Tilt’, hvor popsangeren pludselig genopstod som dommedagsdyster excentriker på et forrykt avantgarde-trip.

Elleve år senere var der mere af nogenlunde det samme i form af ’The Drift’, der nu følges op med ligeså ekstreme ’Bish Bosch’, der dermed afslutter en unikt opsigtsvækkende trilogi.

Se også: Lynch-stemning

Albummets 73 minutter angriber lytteren som en virus, og i forlængelse af forgængerne er Walkers tilgang til metieren vildt impressionistisk. Hans disharmoniske collage af afsporede toner er abstrakt og kompromisløs, men eneren balancerer stemningen af gru og undergang med skæve indfald af perverteret humor.

Pruttelyde og macheter
’Bish Bosch’ er nok solsystemets første album, der rummer både pruttelyde og den svirpende lyd af macheter, og når Walker benytter konventionelle instrumenter, foregår det på alt andet end konventionel vis.

Skiven er kort sagt ikke ideel at sætte på juleaften, men der figurerer dog en slags julesalme under titlen ’The Day the ’Conducator’ Died’.

Schlageren handler såmænd om den henrettede rumænske diktator Nicolae Ceausescu.

Synger omtrent på dansk
Walker, der fylder 70 i januar, boede en overgang i København, men det kniber med at huske sproget, kan man høre på ’Dimple’, der er et typisk eksempel på, at Walker bliver trættende, når han er sær bare for at være sær.

Se også: Gammel outsider på nye eventyr

Han forsømmer også at udvikle sig markant i forhold til sine forrige udgivelser, men det er til at leve med, for ingen andre lyder som Walker.

Han er fascinerende, frastødende, for meget, beundringsværdig og til tider slet ikke til at holde ud. Kort sagt enestående på godt og ondt.

null

null
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Dwight Yoakam: 'Second Hand Heart'
  2. Faith No More: 'Sol Invictus'
  3. Slayer: 'When the Stillness Comes'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Ulige Numre: 'Grand Prix'
  2. Ryley Walker: 'Primrose Green'
  3. Cassandra Wilson: 'Coming Forth by Day'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Villagers: 'Darling Arithmetic'
  2. Speedy Ortiz: 'Foil Deer'
  3. Mew: '+-'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk