Roskilde Festivals bedste musiker

Ekvilibristen Jerry Douglas, der optræder med Alison Krauss, er strengenes mester

  • Coveret til Jerry Douglas' aktuelle album, 'Traveler'.
Coveret til Jerry Douglas' aktuelle album, 'Traveler'.
1/3
Næste »
Jerry Douglas: ’Traveler’ (eOne/import)
Ekstra Bladet:
1 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Jerry Douglas er formentlig den dygtigste og teknisk mest begavede musiker på årets Roskilde Festival.

Dobro-virtuosen er en del af Alison Krauss’ blændende band Union Station, men han udgiver også luksuriøse hobbyprojekter forklædt som soloplader.

Læs også:

Se også: Clapton i mestermøde

Eller solo er måske så meget sagt, for Douglas er ikke den store sanger, så han får hjælp af en stribe kolleger på sit indbydende, velklingende og brogede nye album, ’Traveler’.

Mestermusikantens umanerligt fingernemme og ubesværet glidende guitarspil er skivens ubestridte hovedattraktion, men Dr. John og Eric Clapton stjæler rampelyset for en stund på døsigt New Orleans-groovende ’Something You Got’, der prydes af en bemærkelsesværdig stærk vokalpræstation fra Slowhand.

Svimlende uden ord
Nummeret understreger, at ’Traveler’ er betydeligt mere blues-inspireret end Douglas’ indspilningerne med Krauss, men den 56-årige veteran fra Ohio glimter også i countrygenren på eksempelvis afsluttende ’King Silkie’ der er et af flere svimlende instrumentalnumre, han selv har skrevet.

Paul Simons klassiske ’The Boxer’ formår han dog ikke at løfte med hjælp fra opkomlingene Mumford & Sons, mens Marc Cohn og Keb’ Mo' er mere tilforladelige forbipasserende.

Læs også:

Se også: Dan slår Alison igen

Krauss og Union Station stråler stilfærdigt på nostalgiske ’Frozen Fields’, der skærper forventningerne til lørdag eftermiddag, hvor ensemblet indtager Roskildes gigantiske Arena-telt.

Mon ikke det på alle måder bliver stort.

null

null

Seneste Ekstra Bladet job

Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Imperial State Electric: 'Honk Machine'
  2. The Sword: 'High Country'
  3. Los Lobos: 'Gates of Gold'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Tame Impala: 'Currents'
  2. Kentaur: 'Vertebra by Vertebra'
  3. Robin Gibb: 'Saved By The Bell: The Collected Works Of Robin Gibb 1968-1970'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Tame Impala: 'Currents'
  2. Veruca Salt: 'Ghost Notes'
  3. Nap Eyes: 'Whine of the Mystic'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk