En halv Nelson

Vidunderlige Willie i vedkommende vildrede, mener Ekstra Bladets anmelder, som giver hans nye album fire stjerner

Willie Nelson - atter pladeaktuel og på vej til Danmark og de 75 somre. (Foto: Universal)
Willie Nelson - atter pladeaktuel og på vej til Danmark og de 75 somre. (Foto: Universal)

Willie Nelson: 'Moment Of Forever' (Lost Highway/Universal)

4

Willie Nelson runder en mindre danmarksturné af med et udsolgt show i Tivolis Koncertsal 29. april, og dagen efter fylder country-koryfæen minsandten 75, hvilket nærmest virker naturstridigt, når man tænker på, at han fortsat er en af de mest produktive personligheder i showbusiness.

Den alt andet end sløve texaner skærer stadig mindst en skive om året, og traditionsbundne pragtværker som ’You Don’t Know Me: The Songs Of Cindy Walker’ samt ’Last Of The Breed’ i selskab med Merle Haggard og Ray Price har på det seneste knirket med den vemodige visdom fra en hjemmevant knag.

Lord Nelsons nye slag udkæmpes derimod på udebane, for det notorisk utilregnelige klenodie har desværre allieret sig med klaphatten Kenny Chesney, der klæder ’Moment Of Forever’ som sandaler på en cowboy.

Excentriske indfald
Albummet peger i flere retninger end legendens øjenbryn, selv om Chesneys produktion har til hensigt at give guldgubben en glat rundbarbering, men det er nok nemmere at permanente en gammel hanløve.

Ikonets excentriske indfald, uforudsigelige fraseringer og sindrige soloer stritter stædigt mod hårene, og repertoiret er en broget blanding af nye Nelson-numre og sange af blandt andre Guy Clark, David Matthews og Kris Kristofferson.

Sidstnævntes titelnummer vugges i nænsom melankoli, og Willies egen ’Always Now’ er et lille listigt stykke mariachi-lignende livsklogskab, mens manden opmuntrer med underfundige ’You Don’t Think I’m Funny Anymore’.

Lunefuld landevej
Randy Newmans ulastelige ’Louisiana’ fortolkes fortrinligt, men inden da skal Lord Nelson pludselig splitte bramsejl med en grotesk sørøversang, og til sidst reducerer Chesneys bovlamme lydbillede Bob Dylans ’Gotta Serve Somebody’ til blasfemisk funk.

Så over 52 minutter når Nelson på godt og ondt mere, end de fleste kan kapere i løbet af en karriere, og ’Moment Of Forever’ er en ujævn, men også skøn afstikker på Willies lunefulde landevej mod solnedgangen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen