Legendernes fald

Supergruppen Them Crooked Vultures lyder knap så super på skuffende debut

Them Crooked Vultures - fra venstre: John Paul Jones, Josh Homme og Dave Grohl. (Foto: Dustin Rabin)
Them Crooked Vultures - fra venstre: John Paul Jones, Josh Homme og Dave Grohl. (Foto: Dustin Rabin)

Them Crooked Vultures: 'Them Crooked Vultures' (RCA/Sony) Udkommer mandag 16. november

3

Sikke et band. Bag tønderne i Them Crooked Vultures har vi Nirvana-trommetyfonen Dave Grohl, der nu leder Foo Fighters. Bassen bestyres af Led Zeppelin-legenden John Paul Jones. Og guitaren tilhører Queens of the Stone Age-bossen Josh Homme. Det er da for godt til at være sandt.

Efter at have hørt trioens plade forholder det sig dog snarere omvendt: Dette er for skidt til at være sandt. Førnævnte zeppeliner er det oplagte referencepunkt for de tungrockende løjer, men den frustrerende slatne sangskrivning gør, at gribbene sjældent kommer på vingerne.

Melodierne mangler
Det er svært at lure, hvorfor i alverden det er gået galt. Et problem er i hvert fald, at Homme, der gerne synger for, kun i glimt disker op med melodier af samme støbning som dem, der pryder hans stenalderorkester.

Jo, veteranerne har tydeligvis nydt hinandens selskab, sejtrækkerne ’Elephant’ og ’Reptiles’ har klart format, og ’Warsaw or the First Breath You Take After You Give Up’ er noget mere funky, end titlen lægger op til. Men den psykedeliske ’Interlude with Ludes’ er desværre eneste sted, man for alvor fornemmer John Pauls suveræne sans for lydarkitektur.

Sikke et band. Sikke en nitte.

1 af 2 Them Crooked Vultures - de rutinerede gribbe får sjældent luft under vingerne. (Foto: Thomas Rabasch)
2 af 2 Them Crooked Vultures - fra venstre: John Paul Jones, Josh Homme og Dave Grohl. (Foto: Dustin Rabin)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen