Varmblodet Wilson

Jazzsangerinden Cassandra Wilson imponerer voldsomt med standards, der er alt andet end standardiserede

Cassandra Wilson - dunkel, dristig og dragende donna fra Mississippi. (Foto: Jenny Bagert)
Cassandra Wilson - dunkel, dristig og dragende donna fra Mississippi. (Foto: Jenny Bagert)

Cassandra Wilson: 'Loverly' (Blue Note/EMI) Cassandra Wilson spiller på Det Kgl. Teaters Gamle Scene 10. juli som en del af Copenhagen Jazz Festival

5

Cassandra Wilson er efterhånden blevet 52, men der er absolut intet bedaget over heksemesterens fortsatte udforskning af spændingsfeltet mellem jazz og blues, og amerikanerens syvende Blue Note-album, 'Loverly', er endnu et stærkt stimulerende udspil.

Efter at have sunget selvskrevne sange og fortolket koryfæer som Neil Young, Bob Dylan og Van Morrison de seneste mange år er 'Loverly' Wilsons første album med standards siden 'Blue Skies' fra 1988, men det betyder bestemt ikke, at der er noget standardiseret over 'Loverly'.

Wilson og hendes beskedne band bryder schlagerne om i rytmeorienterede arrangementer inspireret af både cubanske og afrikanske beats, og på en vital version af 'St. James Infirmary' udsættes den klassiske skæbnehistorie tilmed for smældende funk.

'Black Orpheus' er som skabt til Wilsons dybe klangbund og slæbende sensualitet, mens albummets eneste nyskrevne sang, 'Arere', imponerer voldsomt med hektiske voodoo-vibrationer, der utvivlsomt vil få Nina Simone til at nikke anerkendende i graven.

Wilson indspillede albummet i august hjemme i Jackson, Mississippi, og heden er nærmest håndgribelig på et varmblodigt og dristigt dragende værk, som underbygger kapacitetens format på fornem vis.

Klasse.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen