Umiskendelig cowboy

Lyle Lovett er ikke helt i balance på 'Natural Forces', der dog rummer vidunderlige øjeblikke

Lyle Lovett - mere underspillet lune fra den garvede texaner, der fylder 52 næste søndag. (Foto: AP)
Lyle Lovett - mere underspillet lune fra den garvede texaner, der fylder 52 næste søndag. (Foto: AP)

Lyle Lovett: 'Natural Forces' (Lost Highway/import)

4

Lyle Lovett kan snart fejre 25 års jubilæum som leverandør af alt andet end almindelige album, og han har stadig ikke udsendt en svipser, men forårets fantastiske koncert i Randers understregede, at i rampelyset er cowboyen endnu mere blændende.

I forhold til den sjældne aften virker relativt kontante ’Natural Forces’ en anelse mat, hvilket imidlertid ikke forhindrer Lovetts 10. studieskive i at være endnu et umiskendeligt lunefuldt udspil fra en sand ener.

Det starter fornemt med titelnummeret, der ruller frem som torden over Texas, og iørefaldende ’Pantry’ swinger lystigt, men efter en tempofyldt indledning knækker skiven, og syv sjælere i streg af lidt svigtende kvalitet giver albummet et underligt afbræk, inden satiriske ’It’s Rock and Roll’ dukker op som en herlig overraskelse mod slut.

Lovett har skrevet halvdelen af sangene selv, og fraset Townes Van Zandts ’Loretta’ er resten kreeret af ret upåagtede kolleger, mens instrumenterne til gengæld er lagt i hænderne på førsteklasses kapaciteter, der klangmæssigt gør ’Natural Forces’ til en nydelse.

I glimt et pragtfuldt værk, men ikke et pragtværk.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen