Nænsom bjørn

Intet er, hvad det har været, men det er Larry Jon Wilson. Efter 30 års pause er han tilbage

Larry Jon Wilson - vemodig visdom fra en sky enspænder født 1940 i Georgia. (Foto: Jim McGuire)
Larry Jon Wilson - vemodig visdom fra en sky enspænder født 1940 i Georgia. (Foto: Jim McGuire)

Larry Jon Wilson: 'Larry Jon Wilson' (Drag City/VME)

5

Som blodsbror til famøse outsidere som Kris Kristofferson, Mickey Newbury, Tony Joe White og Townes Van Zandt udgav Larry Jon Wilson sumpet countryfunk på navnkundige Monument Records tilbage i de fedtede 70'ere, men det var nærmest kun kollegerne, der lyttede.

'Larry Jon Wilson' er mandens første album i ikke mindre end knap 30 år, og i stoisk og spartansk stil med Johnnys Cashs fornemme Rick Rubin-værker og Kristoffersons seneste 'This Old Road' er den 68-årige kapacitet fra Augusta, Georgia tilbage omgivet af alvorsfuld nærvær og en gammel bjørns dybt rungende brummen.

Den robuste veteran gløder sagte tilsat vemodig visdom og en rørende menneskelighed, der giver både egne og andres fortræffeligheder et særligt strejf af underspillet poetisk pondus, og navnlig kærlighedssangene 'Me With No You' og 'Rocking With You' rummer bevægende ømhed.

Resigneret patos
Pladens 50 minutter består udelukkende af 'first and only takes', og Wilsons vokal og akustiske guitar akkompagneres blot af en overdubbet violin, der understreger skivens sørgmodige stemning, som opsummeres med titlen 'Things Ain't What They Used To Be and Probably Never Was', der er en del af en såkaldt 'Losers Trilogy'.

Også linjen 'there's a hole in the sky where God used to be' fra Bob Dylan og Willie Nelsons forbitrede 'Heartland' er ganske rammende for Wilsons resignerede patos, og i knarkens mund lyder alle sange som Wilsons.

Mandfolket har kort sagt format.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen