Willie Nelson nøgen

Texaneren stripper strygerne af sine udskældte Nashville-indspilninger fra 60’erne, men det bliver de faktisk ikke mere klædelige af

Willie Nelson - selv en garvet cowboy kan falde i et vandhul. (Foto: Sony)
Willie Nelson - selv en garvet cowboy kan falde i et vandhul. (Foto: Sony)

Willie Nelson: ’Naked Willie’ (Columbia/Sony)

4

I 1970 udbrændte Willie Nelsons hus i Nashville, og han flyttede hjem til Texas, hvor han i Austin flettede både sit hår samt hippie og cowboykulturen sammen til den zen-lignende legende, verden er blevet beriget med lige siden.

Årene i Nashville i sidste halvdel af 60’erne var dog langt fra så fredsfyldte og givende for Willie, for selv om han for længst havde opnået status af førsteklasses sangskriver med evergreens som ’Crazy’, ’Night Life’, ’Funny How Time Slips Away’ og ’Hello Walls’, så var han endnu ikke slået igennem i skikkelse af syngende countrystjerne.

Det nagede naturligvis den gode Nelson, der gik på kompromis med sin skæve personlighed og lod mogulen Chet Atkins rette ham ud med sirupsøde strygere og andægtige korsangere på en stribe skiver i tidens toneklang anno Nashville 1966-70, men det hjalp heller ikke synderligt på populariteten, og først da flammerne tog huset, blev Willies karriere endegyldigt antændt.

En lagkage er en lagkage
Veteranen har siden talt nedsættende om sine forsøg på at indrette sig efter Nashvilles kandiserede konventioner, hvilket nu fører til lanceringen af kuriøse ’Naked Willie’, hvor 17 sange fra glasur-pladerne præsenteres i noget, man kunne kalde forsøg på sukkerfri udgaver.

Nelsons mangeårige mundharmonikaekvilibrist, Mickey Raphael, har med bossens velsignelse fjernet den såkaldte ’Nashville sound’ fra originalindspilningerne, og tilbage står skæringerne, som hvis Willie selv havde produceret dem for 40 år siden.

Det hævder Raphael i hvert fald i covernoterne, men det er nok tvivlsomt, om Nelson ville have dyrket den luftige klang, der var Atkins’ varemærke, for sange som ’The Party’s Over’ og ’What Can You Do to Me Now?’ lyder altså ikke autentisk, bare fordi man piller pynten af. En lagkage er vel også stadig en slags lagkage, selv om flødeskummen mangler.

Strygerne var naturligvis en integreret del af et stort lydbillede, der faktisk virker lidt tomt uden, men ’Naked Willie’ er trods alt et pudsigt eksperiment, der fungerer tilforladeligt som en spøjs lytteoplevelse for fans, og materialet er i øvrigt så gedigent, at Atkins ikke ville kunne destruere sangene, om så han indkaldte Nationalgarden.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen