Mr. Swing King

BB King brillerer på T-Bone Burnett-produceret pragtværk, der er et kærkomment, kunstnerisk comeback for bluesbamsen

BB King - i en alder af 83 er bluesmesteren fra Mississippi stærkt tilbage. (Foto: AP)
BB King - i en alder af 83 er bluesmesteren fra Mississippi stærkt tilbage. (Foto: AP)

BB King: 'One Kind Favor' (Geffen/Universal)

5

Som BB Kings sidestykke til Johnny Cashs ’American Recordings’ udkom ’One Kind Favor’ i efteråret, men kæmpens kunstneriske comeback blev underligt nok ignoreret af både den danske distributør og anmelderne.

Det er dog stadig en skæppeskøn skive, hvor den 83-årige Mississippi-mester relanceres af producerkapaciteten T-Bone Burnett, der får blueskongen til at resonere på en dyb og detaljeret klangbund, som har været sørgeligt savnet på så mange af ikonets overfladiske tilforladeligheder.

Selv om bjørnens gamle stemmebånd kunne trænge til lidt honningte, er brølet forbavsende intakt alderen taget i betragtning, og poterne kærtegner fortsat Lucille med umiskendelig elegance, mens bandet bestående af blandt andre Jim Keltner, Dr. John og sofistikerede blæsere swinger såre sublimt.

Med et klassisk blues-repertoire favner King over alt fra midnatsblå ballader som ’Get These Blues Off Me’ til en nærmest funky udgave af ’See That My Grave is Kept Clean’, og sidstnævnte kan han nu lægge sig i med sindsro.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen