Uhørt helligdom fra Hank

Countrykongen Hank Williams går igen på bevægende bokssæt, der bugner med hidtil hemmelige mesterværker fra den tragiske troubadour

Hank Williams - aktuel med 54 'nye' numre, der understeger ikonets ubestridte klasse. (Foto: Bonnier)
Hank Williams - aktuel med 54 'nye' numre, der understeger ikonets ubestridte klasse. (Foto: Bonnier)

Hank Williams: ’The Unreleased Recordings’ (Time Life/Bonnier)

6

Hank III: ’Damn Right Rebel Proud’ (Sidewalk/import)

4

55 år efter Hank Williams døde i en alder af 29 på bagsædet af en Cadillac, er han stadig countrymusikkens konge, og som om mandens tungsindige toner ikke var hjemsøgte nok, så er han nu tilbage fra den anden side for lige at minde os om sine enevældige evner.

Hidtil har det ærefrygtindgydende bokssæt ’The Complete Hank Williams’ fra 1998 fungeret som et uangribeligt monument over Hanks samlede produktion i hans blot 6-årige karriere, men med ’The Unreleased Recordings’ fordobles antallet af offentliggjorte Hank-sange, og udgivelsen er selvsagt et skelsættende skatkammer.

Fornem lydkvalitet
Fundet består af 54 numre fordelt på 3 cd’er, og hele herligheden er gravet frem fra radiooptrædener, som Hank leverede i en lind strøm til sydstatsstationen WSM i 1951, hvor troubadouren fra Alabama jævnligt stod for morgenunderholdningen ved malketid.

Lydkvaliteten er mindst ligeså klar som på studieudgaverne af Hanks evergreens, og for eksempel på signatur-sangen ’I’m So Lonesome I Could Cry’ synger ikonet med en nærmest ubærlig smerte og indtrængende længsel, der stikker endnu dybere end på hans originalversion.

Ellers består repertoiret overvejende af hymner og spirituals, som Hank sender til himmels tilsat uafrystelig, religiøs overbevisning, der dog samtidig ikke efterlader tvivl om, at han har helvedeshunden snappende i haserne.

Dundrende dyster
’Dust On the Bible’, ’I Heard My Savior Calling Me’ og ’Gathering Flowers For the Masters Bouquet’ er rygradsrislende smukke, og en fascination af The Stanley Brothers fører til dundrende dystre fortolkninger af ’When the Fire Comes Down’ og ’Lonely Tombs’, hvor The Drifting Cowboys stemmer i på vidunderlige vokalharmonier, der ellers er noget af en sjældenhed hos Hank.

Kapaciteten Colin Escott, der også forfattede den definitive Hank-biografi, har skrevet covernoter, og bookletten er rigt illustreret med fotografier, hvor man ikke skal stirre længe i stormesteren mørke øjne for at se starten på rock’n’roll.

Med ’The Unreleased Recordings’ understreger Hank, at hverken Elvis Presley eller Bob Dylan kom først, og countrymusikkens ultimative koryfæ magtede tilsyneladende alt undtagen at holde sig i live.

Tæt på stammen
Barnebarnet Hank III både ligner og lyder som Senior, og den 35-årige urostifter starter da også sit fjerde fine album, ’Damn Right Rebel Proud’, med at tilsvine Nashvilles konservative etablissement, fordi bedstefar aldrig er blevet genindsat som medlem af Grand Ole Opry, efter at han i 1952 blev ekskluderet på grund af druk-inficeret, dårlig opførsel.

Opsangen hedder ’The Grand Ole Opry (Ain’t So Grand)’, og Hank III holder i det hele taget meget af at gøre oprør, hvilket efterhånden virker en anelse trættende, for hans opdatering af autentisk honky tonk er levende nok uden tatoverede tosserier fra en tegneseriefigur.

At Hank III evner meget mere end at krænge ’the cunt back in country’ og ’the dick back in dixie’ understreges af kærlighedsballaderne ’I Wish I Knew’ og ’Stoned & Alone’, som Seniors spøgelse svæver gennem.

Hvor han end er letter legenden utvivlsomt på cowboyhatten.

1 af 2 Forsidefotografiet til 'The Unreleased Recordings'. (Foto: Bonnier)
2 af 2 Hank Williams - aktuel med 54 'nye' numre, der understeger ikonets ubestridte klasse. (Foto: Bonnier)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen